- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
9

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9
Skyther.
og denne Aarsag har ganske vist neppe vceret nogen anden end de yngre keltiske
eller kymriske Folkrhobes Indtrcengen fra Nordosten. Nu erfarer man tillige,
at de saakaldte Kimmerier, hvilke Homer omtaler som Beboerne af Egnene
nord for det sorte Hav, og tidligere end hvilke ingen Beboere af disse Egne
kjendes, henimod Vegyndrlsen af det 6te Aarhundrede f. Chr. fortmngtes
af de fra Osten fremstyrtende Skyther, og splittedes i to Afdelinger, af
hvilke den ene mindre, fulgte det sorte Havs Kyster mod Syd, den anden
og sterre, drog sig hen til de vestligerMMne mod Oceanet; der tilftjes
endog udtrykkeligt, at de vare Vi finde saaledes
temmelig nojagtigt angivet, baade naar og hvorledes den kymriske Vandring
fandt Sted. Fra Ukraines Stepper har den gaaet langs de store osterssiske
Floder til Osterssen, og videre langs den nordeuropceiske Slette til Nord
soen og de af Gaeler (Galler) og andre Folk allerede beboede Egne. Naar
derimod den tidligste keltiske, eller gaeliske (galliske) Indvandring skete, kan
ej engang tilncrrmelsesviis angives, thi den ligger forud for alle historiske
TraditionerA.
Vi see altsaa de saakaldte Skyther, i umiddelbar Verorelse med Kym
rerne; vi finde deres yderste Led mod Vest der, hvor Kelternes yderste Led
mod Ost ophsrer. Hvor langt de af Kymrerne besatte nye Landstrcrknin
ger naaede mod Dsten, hvor langt Skytherne fulgte dem mod Vest, om de
fremdeles vedblede at staae i umiddelbar Versrelse med Kymrerne eller om
andre Nationer eller Odrstmkninger adskilte dem, lader sig ikke med Be
stemthed angive. Tet bliver dog saare vanskcligt, ja endog umuligt, at
gjette paa, hvilke Nationer det skulde verre, der saaledes havde kilet sig md
mellem Kelterne og Skytherne, med mindre det skulde vcere noglefaa Fin
ner eller Tschuder. Herodot omtaler drsuden Skythernes Stamme som bo
ende langt op mod det nuværende Polen , medens der endog i det nu
vcrrende Tydsklands ostligste Egne boede Kelter^); der er saaledes neppe
engang Plads for Mellemnationer, thi Strcrkningen mellem Oderens og
Dneprs Kilder maa i hiin fjerne Tid have bestaaet i übeboeligeZUrskove og
Moradser.
Under Navnet Skyther forstode de gamle grcrske og romerske For
fattere ikke saameget et enkelt Folk, som et Indbegreb af flere beslcrgtede
Folkeslag, der strakte sig i en Raekke ligefra Thrakien forbi Kaukasus til de
ariske Fjeldegne i Asien, hvor de bersrte de ariske Folk (Zendfolk og Hin
duer), med hvilke de stod i det ncrrmeste Slcrgtskab. De Navne og andre
Ord som de sydlandske Forfattere hist og her anfere af de thrakiske, geti
ske, skythiske, sarmatiske og massagckste Sprog, have alle een og samme
1) Vrda, Ui«t. cccl. I. I, udleder dog de gaeliste Pikter fra Skythien.
2) Herodot, 4de Bog. Pytheas (320 f. Chr.) sattter Skyther lige ved det nordl.
Ocean, se nedenfor S. 12, 13,
’) Tacitus, Germ. Cap. 28.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free