Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Ccrsar. Kimbrer.
fra Vest mod Ost maa vere sekunder, og en Fslge af en eller anden stsrre
Vandring, der har foranlediget et Tryk fra Nordosten eller Norden. Hvis
det altsaa forholder sig saaledes, at Helvetier og Vojer virkelig ,ere ind
vandrede fra Gallien til det nuverende Mellemtydskland, kan denne Ind
vandring kun vcere at tilskrive et Tryk, enten fra kymriske eller fra germa
niske Folk. Dm romerske Forfatter Livius meddeler et gammelt gallisk
Sagn om Anledningen til den ovenfor omtalte Udvandring, der tilskrives
Overbefolkning, og henftres til Tarqvin den eldres Tid, altsaa Begyndelsen
af det 6te Aarhundrede. En Afdeling gik, heder det, til Italien, en anden
til de herkyniske eller mellemtydske Skovegne. Den i Sagnet opgivne Aar
sag til Udvandringen kan man naturligviis ikke betragte anderledes, end de
lignende Aarsager, der scrdvanligviis 1 Folkesagnet sattes i Forbindelse med
Udvandringer, nemlig som sildigere Tiders Verk. Hvad Tidsangivelsen
angaar, da er deri vel heller ikke synderligt at stole paa; dog viser Tiden,
da Gallerne hjemsogte Rom, at Bevegelsen mod Italien allerede lcenge
fsr Aar 40N f. Chr. maa verre begyndt, og at den, saaledes som vi alle
rede have anfsrt, med stsrst Sandsynlighed tilskrives kymriske Nationers
Tryk. Om Bevegelsen mod Mellemtydskland er samtidig med den mod
Italien, hvilket Sagnet beretter, er mere tvivlsomt. I alle Fald sporede
man ikke nogen Bevegelse af galliske Folk ned gjennem Donaudalen fsrend
ester Aar 300 f. Chr.; og denne Bevegelse kan neppe lenger tilskrives
Kymrer, men snarere Germanerne, der vel omtrent paa denne Tid besatte
Nordtydskland, hvilket ogsaa af Pytheas’s Angivelse bestyrkes. Cesars
Beretninger vise forresten, hvorledes Germanerne paa hans Tid allerede vare
vlevne de herskende i Nordtydskland, og hvorledes de allerede yttrede Til
bsjelighed til at skride ud over deres Grendser, hvilket iser Ariovists Ind
trengen i Gallien legger for Dagen.
Et Par Generationer fsr Cesars galliske Krig havde den bekjendte,
for Romerne saa farlige, Fremstormen af Kimbrer og Teutoner i Sydgal
lien og Svreitalien sundet Sted. Man har, iser fra tydsk Side, veret
meget tilbsjelig til at anste begge Folkeslag for tydske, fordi sildigere latin
ske Forfattere efter Augusts Tid have opregnet Kimbrer og Teutoner blandt
det nordligste Tydsklands Nationer. Men at idetmindste Kimbrerne med
langt stsrre Rimelighed kunne antages at have veret Kymrer, altsaa Kelter,
have vi ovenfor viist, ligesom det er vel at merke, at de eldre romerske
Skribenter, der lcvede Kimbrerkrigen nermere, kaldte baade dem og Teuto
nerne tilsammcn Galler at de kempede i Forening med det galliske
1) Livius. v. 34, 35.
’) Sallust. bell. luFuitl,. Cap. 114 omtaler Manlius og Capios Nederlag mod
Kimbrer og Teutoner som en Kamp mcd Gallerne. Ogsaa Florus (111, 3)
lader Kimbrerne komme fra Gallien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
