Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Teutoner.
Folk Tigurinerne, og at allerede Posidonius (hos Slrabo), siden Plutarch
anseer dem for de samme som Kimmerierne ’). Teutonernes Tydskhed er
ogsaa heel tvivlsom. Ordet Teut-, hvoraf deres Navn er sammensat, fore
kommer ikke saa meget i det tydfke, som keltiske Navne, f. Gr- Teutoma
tus, Teutomalus; Romerne stedte allerftrst paa dem i galliske Egne og
tildeels i Forbindelse med galliske Mationer; hvad Plinius angaar, da kan
man ikke ret stole paa ham, efterdi han ofte benytter Notitser, flere hundrede
Aar gamle, som om de vare samtidige, og blander dem sammen med samtidige
(f. Ex. hvor han omtaler Thule og Mi-6 oronium), en Fejl, hvori overhoved
alle de celdre Geographer have gjort sig skyldige. Desuden kunde Tilfceldet
vcere med Teutonerne, som maaskee med Kimbrerne og ganske vist med Bojerne,
at deres Navne vedbleve i de af dem tidligere beboede Egne, og gik over
paa deres Gsterfolgere. Det er derfor ikke usandsynligt at Kimbrerne og
Teutonerne virkelig vare keltiske Folkeslag, og i dette Tilfcelde kan man an
ste deres Tog for den sidste Akt af det keltiske Folks Vortdrivelse fra
Nordtydskland "). Gndnu paa Pythws’s Tid boede Teutoner i Noerheden
af Guttonerne eller Goterne; i det andet Aarhundrede for Christus blev de
fordrevne, og paa Ccrsars Tid er Nordtydskland indtil Rhinen germanist.
Ved Romernes Krige med Germanerne under Augustus og Tiberius
lcerte de deres Land ncermere at kjende. Tiberius selv kom som Hcerfsrer,
fsrend han blev Kejser, til Elbens Munding, og Germanicus gjorde endog
(16 e. Chr.) et Sstog med en Flaade, fra Elven Ems ud i Nordssen,
hvor han blev overfalden af en frygtelig Storm, der adsplittede Flaaden,
drev enkelte af Skibene til fjernere Kyster, saasom til Britannien og andre
langtbortliggende Ver; nogle af disse Skibbrudne kom senere tilbage og for
talte om de merkelige Begivenheder, de havde oplevet. Det heder udtrykke
ligt, at Angrivarierne, et germanist, med Romerne forbundet Folk, der boede
Nord for Elben, havde loskjsbt flere af dem fra de indmfor (altsaa esten
for) boende Nationer, hvilket viser, at enkelte af Skibene maaskee endog
have v<rret drevne forbi Skagen, ind i Kattegattet. Ved disse og lignende
’) Strabo, Vll, p. 293. Plutarch, Marius, Cap. XI.
’) De, som fremdeles paastaa Kimbrernes og Teutonernes Tydskhed, kunne dog
ikke negte Navnenes keltiske Charakter. Ogsaa de faa kimdnste og teutoniske
Egnenavne, der ere opbevarede, have keltisk Charakter, f. Er. Bojorir, Cesorir,
der ere aldeles af samme Slags som Ambiorir, Dumnorir, Vercingetorir, ja
Livius anfsrer selv etsteds (XXXIV, 46) Bojorix som et keltisk Navn. Lugius,
Claodicus ere mindre charakteristiske, men Teutoboch eller Teutobod, Navnet
paa Teutonernes Anfsrer, har keltisk Klang. Man vil i alle Fald ej kunne
negte Muligheden af at tydske Folkeslag, der tog de kimbriske og teutoniste
Kelters Plads, ogsaa optog deres Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
