Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 r
Mela. Skandinavien.
Anledninger, som ej engang ere omtalte, men som ofte maa have kunnet
forefalde under den langvarige Krig, maatte Romernes geographiske Kund
skaber om Germanien betydeligt udvides. Imidlertid sinder man ikke at den grcr
ske Geograph Strabo, der skrev paa Augusts Tid, har erfaret eller benyttet syn
derligt as disse nye Opdagelser. Pomponius Mela derimod, som levede omtr. 59
Aar e. Chr., har virkelig nogle nyere Etterretninger om Germanien. Han
veed at fortalte om den store codaniste Bugt, opfyldt med mange stsrre
og mindre Der, saa at Havet snarere ligner Strsmme, ovenfor Elben;
om Kimbrer og Teutoner, der boe paa det Land, der omgiver Vugten;
om at hiinsides dem boe Germaniens yderste Folk Hermonerne. Fra Ger
manien gaar han til Sarmatien, som as ham endnu sattes vestenfor
Viswla (Weichsel), hvilken Elv ej omtales af nogen aldre Forfatter. Fra
Sarmatien kommer han til Skythien. Ved at omtale Oceanets Oer nav
ner han ogsaa Herne i den codaniste Bugt, hvoriblandt Beanllin3vii>, , be
boet af Teutoner. Forresten gjentager han endeel af de aldre Geographers
Beretninger om nogle fabelagtige Folkestag lcrnger mod Norden, om Thule
v. a. d. At Mela her navner Kimbrer og Teutoner som Germaner, navn
ligt som Beboere af Scandinavia, har ej saameget at betyde, naar vi see,
hvorledes han og hans Efterfslgere ved Siden af de samtidige Beretninger,
de meddele, ogsaa gjentage Forgcengernes Ord. Men afVigtighed er hans
Omtale af Scandinavia, hvis egte gotiske Navn noksom vidner om gotisk
eller ialfald germanist Befolkning 2) ; af Wigtighed er ligeledes hans Antydning
af at Weichselen endnu ikke var Germaniens Hstgrandse, og at altsaa Sar
J) Nemlig, at ber paa Verne ligeoverfor Sarmatien skulde bo et Folk, der
falbteé £)ceoner, og forn kun leeebe af gugteceg og Havre, et andet, Hippo-
poder, med Hestefsdder, et tredie, $) an oter med Vren saa store, at de deri
funbe indhylle hele Legemet. Disse Navne ere, forn man lettelig seer, grccske
©ammenfætntnger, dcr betegne de i Beskrivelsen udhcevede Egenheder; O <e o n e r"
af lo’°’^ et 2Eg, Hippopoder af^^a? (Hest) og TOus(gob), Panoter af 71»^
(Alt) og oJs, WTOS, (et Sre). De hidrsre saaledes fra de grceste Geographer,
som opfandt dem, og ere fslgelig uden ringeste Vceid eller historisk Betydning.
Man gjenkjender dem, skjent saare forvanskede, iPlinius’s Meddelelse af gamle
tildeels med Pytheas samtidige, Beretninger om Ver ved Skythiens Kyst.
Oceonerne kaldes saaledes hos Plinius on er, Hippopodernes Navn er ufor-
andret; Panoterne (hvis Navn ogsaa i et Haandskrift af Mela forvanskes til
atm a er), falbeé hos Plinius Fan esi er (af Panoti er ber neml. gMt
riianoU, Phanosii, I?»ne«ii). Tacitus’s fabelagtige Hellusier ogOrioner
(Germ. 46) ere upaatvivlelig de samme.
2) I Be»n6inl»vi (-a er kun den latinske Endelse), er -avi den oldgermaniste og
gotiske Form for det oldnorske e^ (oprindelig »ui), vort D; Bck>n<iin er en
Afledsform af Sk andj a, Navnets kortere Form, hvorfor Plinius ogsUl firiver
Bc»nsi«. Skandinavi betyder saaledes kun Ven Skandj a". Blian6in
sammendrages i Oldn. til 8Il»n, hvoraf Blil>ni, og Bli»n6in-avi saaledes til
Bk3n-e?) hvilke Navne begge betegne det nuvarende Skaane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
