Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Romernes geographisie Hypotheser.
for de sidstncrvnte ostligstboende Nationers Naboer, skulle regnes til Germa
nerne eller Sarmaterne, veed han ikke ret med Vished. Fennerne ere alde«
les vilde og saare fattige.
For ret at forståa Plinius’» og Tacitus’s, som overhoved de irldre ro
mersk-grcrste Forfatteres Angivelser, maa man altid have dens Forestilling
om Europas geographiske Konfiguration i Tankerne. Drres Karter vare
nemlig cndnu i det Vesentlige grundede paa Eratosthenes’s Afridsninger.
Middelhavet med dets Arme var, som man let vil skjsnne, ret ordentligt
afbildede; men det sorte Hav strakte sig for langt mod Nordsst. Fra
Spanien af drog Europas Kyst sig for meget i Lcengden mod Ost. Frank
rigs Nordvestspidse naaede ikke langt nok frem, og Vritannim laa Spanien
for ncrr. Britannien selv strakte sig mere i Vest og Ost, end i Syd og
Nord ; .Irland tamkte man sig i Nord for Britannien. Fra Nhinmundin
gerne, der anlagdes for langt mod Syd, tcrnkte man sig Oceanets Kyst ls
bende i en Mig, endog lidt sydostlig Retning, der skulde forestille Nord
tydstlands Kystretning ved Nordsoen og Osterssm, ,n^ ikke i tilbsrlig Af
stand fra Middelhavet; man havde heller ingen Anelse om at Kysten svin
gede op mod Nord lidt ostenftr Wrichsel, men fortsatte den omtrent i en
Linje fra Tanzig til det kaspiske Hav, hvilket sidste man ansaa for en fra
Nord mod Syd indgaaende Arm af Oceanet. Ved Oceanets Kyst lcengst
mod Nordsst satte man de riphcriske Bjerge. Paa Nigtigheden af disse An
givelser i det Hele taget tvivlede ikke engang de fsrste Videnskabsmcrnd ;
ester dem ssgte de at lempe de Efterretninger, de fik om nysopdagede Lande,
og disse forudfattede geographiske Meninger maatte saaledrs udove en stor Ind
flydelse paa deres Fremstillinger af Landenes Beliggenhet». Men derded
maatte ogsaa store Fejl og Forvirringer opstaa i deslige Fremstillinger.
Hvad de selv troede at have erfaret om fjerne Lande maatte endog komme i lige
frem Modsigelse med de endnu nsjere Beretninger om de samme Lande, som
de middelbart eller umiddelbart fik fra de Indfodte. Naar de saaledes enten
selv, eller fra Kystboerne ved Ostersoen, erfarede, at Skandinavia eller
Skandia, et stort Land, strakte sig frem fra Norden ligeoverfor den sster
ssiste, eller som de kaldte det, Occanets Kyst, da antoge de det naturligviis
for en L>, thi at det var landfast oppe ved Torneaa kunde de aldrig have
erfaret. Men naar de tillige horte om Folk, der beboede Halvoen, at de
vare Fastlandsfolk, og om Floder paa Halvsen, at de vare Floder paa et
Fastland, da maatte de tcenke sig dette Fastlanv i Flugt med det ovrige,
altsaa det nordtydste Fastland, og Goterne, Svierne, Siterne og Fennerne,
som de skulde tcrnke sig i en Nttkke nordefter paa begge Sider af og oven
for Botnhavet, tcenkte de sig fslgelig sstefter langs Kysten, hvorved Fen
nerne kom til at faa deres Scrde omtrent ved det nuvcrrende Smo
lenst, og til at blive Naboer af Peukinerne, der antoges at bo i Ncrrheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
