Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Germanerne siden Pytheas’s Tid.
deres egne Erfaringer og Andres Beretninger om de nordeuropcriske Flod
mundingers Omgivelser, at deraf et fuldstandigt Virvar opstod, som paa
Grund af den Anseelse, Ptolemcros i saamange Aarhundreder nod, endnu
vedblev langt ned i Middelalderen. Ogsaa Donau (Danubius) forverledes
med Tanais (Don) og Floderne i Norden. Endog hos Saro sinder man
Ostersoens ostlige Egne forvexlede med det sorte Havs Bredder og begge
indbegrebne under Navnet Hellespont, og celdgamle National-Sagn, som de
udvandrede germaniske Folk knyttede til Flodmundinger, henfortes senere uden
Videre til Floderne ved det sorte Hav. Hertil kommer nu og den forhen
bcrorte fejlagtige Forestilling om de nordiske Landcs eller saakaldte skandiske
Oers Brliggenhrd ganske tott ved Weichselens Mundinger, saa at endog de
danske Sunde selv stundom synes at have vceret forvexlede med Weichselmun
dingerne. Alt dette maa man, for nogenledes at kunne faa Rede paa de
geographiske Angivelser hos Ptolemcros, og endmrre hos de af hans Gfter
folgere, der tillige benyttlde germaniske Sagn, stedse have for Vje. Udsagn om
dette eller hiint Folk, nt det boede i Ncerheden af Tanais og Mceotis, kan
derfor aldrig i og for sig tages bogstaveligt, som om det samme Folk var at
soge ved Don og det asovske Hav. Ptolemcros’s og Strabos Rorolaner
kunne for den Sags Skyld gjerne have boet oppe ved Dons og Dneprs
Kilder, maasker endog ved Dyna, og Osylcrne i deres Ncrrhed, allfta ved
eller paa Oen Osel; og det bliver derved end mere sandsynligt, at det er
dennes Navn, som skjuler sig under Basilia og Oserikta.
Vi kunne saaledes lige fta Pythws forftlge Germanerne i deres Op
holdssteder mellem Kelter paa dm ene og Skythosarmater paa den anden Side
i Nord og Syd for Osterssen ; vi finde hos Pytheas Antydninger til al
Goterne boede ved Osterssm, en Dagsrejse fra Ravkysten; hos Plinius og
Tacitus ligeledes, at de boede i Ncrrheden af Osterssen , maaskee nordenfor
denne, og at de, som de ovrige nordlige Germaner, rimeligviis maatte blive
at regne til den ingvionske Green; baade hos Mrla, Plinius, Tacitus og
Ptolemaos finde vi egte Tydske Stedsnavne opregnede, fornnmmlig det saa
bersmte Skandia eller Skandinavia ; Ptolemcros omtaler Goterne udtrykke
ligt som Veborre af Skandia, og Tacitus er den forste, som udtrykkeligi
nievner et Folk af den nordgermaniske eller nordiske Green, Svierne. Py
theas’s Angivelser oplyse ikke ligefrem, hvor langt mod Syd Germanernes
Besiddelser strakte sig, udcn forsaavidt man kan antage at hans Teutoner
og de historisk bekjendte Kimbver vare Kelter ; men af Ccesar’s og Tacitus’s
Angivelser faar man dog en Forestilling om at det vårede lange, moen de
arbejdede sig saa langt mod Syd gjennem eller forbi den hnkyniske Skov>
at de kom i Berorelse med Romernes Besiddelser ved Donau. Mela, sam
menholdt med Plinius og Ptolemceos, viser os ligeledes, at Germanrrne ef
terhaanden fra Vcst af naaede Wcichsrlen, der for Folkevandringene blcv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
