Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
lornandes.
digviis mange Forviklinger og Vildfarelser opstaa, af samme Slags, som
de vi allerede have omtalt, og som ere en uundgaaelig Folge af virkelige
Kjendsgjerningers Underordnen under forud opgjorte Hypotheser og forudfat
trde Meninger. Den samme Kritik, som maa anvendes ved Bedsmmelsen
og Benyttelsen af Plinius’s, Tacitus’s og Ptolemceos’s Gfterrelningrr om
Norden, maa saaledes ogsaa anvendes ved lornandes’s Prokops og Paul
Warneftieds, og det i saameget hojere Grad, som Notitsernes Mcengde og
Indholdsrigdom er saameget sterre end i de tidligere, ugermaniske Skribenters
magre Relationer.
Vi erfare da fsrst og fremst af lornandes, ifslge gamle gotiske Sagn,
at Goterne udledede deres Herkomst fra det samme Skandja hvor vi
allerede hos Ptolemceos og maaskee endog hos Pytheas sinder dem omtalte.
Dette Skandja bestrider lornandes saalrdes, at man kan see. at han vistnok
dermed iscer mener Skaane, men at han tillige derunder indbefatter den hele
nordiske Halvs. Han lcegger nemlig, fslgende Ptolemceos, som han udtryk
keligt ncevner, Skandja ligeoverfor, ja i Syne (in oonzpoctu) af Floden
Weichselens 3 Mundinger, men omtaler tillige blandt Skandja’s Indbyggere
ej alene vnni og Beboere af Sverige, som svetkans (Svearne), Ikeustes
(Thjust i Smaaland), kinnmtliN lFinveden), men ogsaa norske Folk, som
kaumaricke, kg^naricii (Ranrikinger), ja mdog soretof^nnN (Skridfinnerne).
Det af lornandes meddeclle Sagn om Gotmies Udvandring er heel mer
keligt. I en fjern Oldtid (han henfsrer det til Tiderne fsr den cegyptiste
Konge Vesoses eller Sesostris) drog Goterne undrr deres Konge Berik fra
Skandja paa tre Skibe til den ligeoverfor liggende Kyst af Oceanet, som
efter dem fik Navnet Gotistandja; et af Skibene kom lidt senere end de
svrige, og dets Mandskab fik derfor Navnet Gepider, hvilket lornandes
udleder (skjsnt ftjlagtigt) , af , der skal betyde «doven" Gepi
derne forbleve en Stund boende paa en O i eller rettere nogle Der i Weich
selmundingen, som de efter sig kaldte Gepidojos (d. e. Gepid-Oerne); og
!) Navnet skrives forstjelligt, 3c»nclx», Bcan<lr», scanckxi», i de forskjellige Haand-
ftrifter af lornandes, men da han tillige skriver Nun6xuccus istedetfor^luncl-
Mcens (Attilas Fader), og vi tillige andensteds finde x istedetfor det gotiske H,
maa man antage, at lornandes i sit Originalhaanostrift virkelig har plejet at
bruge dette gotiske der af en ukyndig Afskriver let lader sig forvexle med 2.
Da nu Plinius desuden har Bck>n6i», tåge vi ej i Betcrnkning at rette Fejlen,
idet vi skrive Bli»nch».
’) Etymologien er, som man let seer falsk; Gepanta kan aldrig bliveGepida;
Navnet udtales desuden, hvad man af lcktinske Digtere kan see, 6ipe6eB, med
ncestsidste Stavelse kort, ogsaa Llidicli, hvilket svarer til den Form llilbe,
under hvilken Navnet forekommer i angelsariske Oldkvad (den saakaldte Rejsendes
Kvad v. 120 og Beowulf v. 4983) og som kun er et Fleertal af Filote o:
forundt, lykkelig.
Munch. Det n«fsie Folls Historie. /. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
