Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Germanerne fra Skandinavia.
Men herom er lornandes ikke ene. Ogsaa Langobarderne, skjondt hen
hsrende til den overtydske etter sydtydske Green — hvad deres Sprog nok
som viser — udledede sin Herkomst fta Skandinavia ’ ). Allerede Prosper af
Aquitanien, der ledede i det ste Aarhundrede, omtaler deres Udvandring fta
de yderste Grcrndstr af Germanien, Oceanets Kyst og den store O Skandia"
Deres Nationalforfatter Paul Warnefried ncrvner udtrykkeligt Skandinavia
som Langobardernes celdste Hjem ; en unavngiven Forfatter ncrvner den
Vindelfie Elv (amnis vinlielicu») i deres Nabostad, hvorfra de flyt
tede til B<nt6ngusss, tiuminis ripa og derfra videre 3). Ogsaa
den frankiske Forfatter Fredegar veed at fortcrlle om Schatanavia eller
Schandinavia, mrllem Donau og Oceanet, som Langobardernes oprindelige
Hjem og afgiver derved tillige et tydeligt Beviis paa den Forver
ling af Nordens og Ostens Hovedfloder, som vi ovenfor have omtalt, thi
det er klart, at ved vanubius eller Donau her ikke oprindelig den egent
lige Donau har vceret meent, men den übrkjendte Tanais, og ved denne
igjen GM Elven, imellem hvilken og Oceanet Skandim eller Skaane
er beliggende. Den frankiske, med Karl den Store omtrent samtidige Hraban
Maur, der allerede havde lcrrt at kjende Normannerne som Nordens Herrer,
siger udtrykkeligt, at alle, der tale det tydske Sprog, stamme fra dem",
det vil sige fra de Lande, hvor de paa den Tid boede^). Og den saxiske
Forfatter Widukind fta det 10de Aarhundrede ncrvner om et gammelt Sagn,
der udledede Sarernes Herkomst fra Daner og Normanner (de af Daner
og Nordmamd beherskede Lande), altsaa Norden °). Hvorledes Angelsar
erne ansaa Jylland for deres aldre Hjem, er bekjendt nok, og hvor Prokop
omhandler Erulernes Tog fra Syden, rimeligviis til Hjemmet, lader han
dem drage fsrst gjennem flavifke Stammer, derpaa over en übeboet Strek
ning, saa til Varnerne, derpaa gjennem Danernes Nationer, og endelig over
Havet til Thule, der hos ham er eenstydigt med lornandes’s Skandja,
og hvor Gaulerne lod dem bo hos sig ?).
Der findes ved de her anfsrte Sagn enkelte Omstamdigheder, som endog
ncermere antyde en nordisk Lokalitet. Allerede de saakaldte Rugier, Ruger
eller Roger, der oftere ncevnes sammen med Goter og Eruler, og af Prokop
udtrykkeligt kaldes et gotift Folk, ligesom lornandes ncevner dem blandt de
1) Prosper Aquit. Chron. Ronc ved Aar 379, I, 635. (e<l. Bc»liF.).
2) Paul Diac. I. 7.
’) Anonymus Langob. i Fortalen til Ritters Udgave af Coder Theodosianus.
Fredegar. Nist. ?r»nc. epit. e. 65.
5) £rab. Maur. hos ©olbaft. Ser. rer. «lorn 11. P
. I. p. 67. Se ogsaa M^el-
lus de baptismo Haraldi regis, Langebek. ser. r. D. I. p. 400.
6J6J Pertz Mon. Germ. p. V. 417.
r) Prokop. got. Kr. 11. 15.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
