Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Gardarike. Russer.
Hvad der endmere bestyrker den her fremsatte Mening, at Germaner
nes celdste Hjem er at ftge i det mellemste Rusland, og at Nordboerne var
det sidste germanifke Folk. der forlod dette celdste Hjem, er vore egne og
fremmede Historieskriveres Udsagn om de celdste, egentlige Russer eller
Beboere af det Land, som vore Forfcrdre kaldte Gardarike, Mellemrus
land fra den finske Bugt til Volga og de ovrige Dnepr-Egne. Endog i
Sagnene fra de tidligste, halvmythiske Tider omtales Beboerne af Garda
rike som staaende i den ncermeste Forbindelse med Nordboerne ; celdgamle
genealogiske Kvad udlrde nordiske Fyrstefamiliers Herkomst fra Gardarike ’),
de enkelte Mcend eller Kvindrr fra Gardarike, der i den fjerne Oldtid
omtales, bcere nordiske Navne 2), og det forudscettes strdse, om det just
ikke udtrykkeligt meldes, at Sproget i Gardarike var det samme som i
Norden. Tog fra den nordiske Halvoes til Gardarikes Kyst omtales i
vore Oldskrifter fra de celdste Tider af ej som sjeldne, men som scedvan
lige Foretagender, og Sevejen tversover Ostersoen beskrives ej som lang,
vanskelig og sjelden benyttet, men af Maaden, hvorpaa den omtales, faar
man snarere det Indtryk. at den ansaars kort, vrl bekjendt og saa ofte be
faret, at man der ganske solte sig som hjemme. Hertil kommer nu forskjel
lige, og aldeles paalidelige Vidnesby d, om at Russerne, det herskende
Folk i Gardarike, endnu i det 9de og ode Aarhundrede e. Chr. talte om
trent samme Sprog som Svenske og Nordmcend. Kort ester at man ved
den tydske Kejser Ludvig den Frommes Hof gjennem Christendommens Ud
breder Ansgars Mission til Danmark og Sverige havde lcert det fidst
ncevnte Land og dets Folk ncermere at ksende^), kom der (i Aaret 839)
Gesandter til Kejseren fra den grceske Kejser Theophilos , og i Folge med
disse Gesandter vave ogsaa nogle Mcend fra Folket Rhos (saaledes skrive
Byzantinrrne altid Russernes Navn), som af deres Fyrste vare sendte til
Constantinopel i et venskabeligt Mrende, og nu skulde rejse hjem igjen, men
foretrak at gjere Omvejen gjennem Tydskland fremfor at rejse den Vej,
ad hvilken de vare komne, da denne forte dem gjennem Landskaber, beboede
af Folk, hvis Grumhed og Voldsomhrd de frygteoe Den tydske Kej
ser fandt imidlertid ved ncermere Underssgelse, at de var af Sviarnes Folk
’) Endog i det Eldgamle Eddadigt Hyndluljod (St. 15) fortalles om et Gifter-
maal mellem Halfdan gamle, Stamfaderen for Nordens Fyrstestlegter, og Alm-
veig, Datter af Eymund, der i Snorra-Edda S. 192 siges at vcere Konge i
Holmgaard (Novgorod), aabenbart efter et gammelt Sagn.
2) F. Ex. i Hervararsaga : Herlaug, Rollaug.
’) Ansgars fsrste Bessg til Sverige skete 831, og allerede noget tidligere havde
svenske Gesandter vcrret hos Keiser Ludvig. (Rembert. Vil» Cap. 9,
10, jvf. Okron. Ooldeienze, ved 831).
Nemlig Petschenegerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
