Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Vandringens Retninger.
Sejlads fra Nord mod Syd, har det ogsaa fra de crldste Tider varet
charakteristisk Trcrk ved de germaniske Nationer, at de, saa ofte de kom
Versrelse med Havet eller sejlbare Soer og Floder, yttrede Lyst til Se^
lads og viste sig fortrolig med Skibsbyggeri. Tacitus beskriver allerek
Svierne som mcegtige ved deres Flaade; endog i den gamle Gudelcrre spili
Skibe (som Skidbladner, Naglfar, Ringhorne), en vigtig Rolle; Sagneu
om Udvandringen fta Skandja forudscette selv Fortrolighed med Ssen. Ge
terne havde aldrig saa snart naaet det sorte Hav , fsrend vi ste dem byga
Fartsjer, hvormed de foretog Plyndringstog til Grcekmland og Lilleasien
de gamle Russer stjlede paa deres smaa Farwjer ned ad Dnepr og derfr
lige til ConstantinMl. Ssen kunde derfor ikke vcere nogen Hindring fo
deres Fremtrangen, allermindst Osterssen, hvor Aalands-Archiprlaget endo
ncesten kan siges at danne en Bro, og hvor man paa een Dag idetmindft
kan komme saa langt fra Kurlands Kyst, at man har Landkjending as Gul
land. Stsrre Vanstelighrder, end ved at antage en Flytning over Osterssn
vil man finde ved at stulle forklare, hvorledes Germanerne til Lands arbez
drde sig gjennem de stythosarmatiske Stammer, der opfyldte Egnene melley
deres aldre Hjem og.det nuværende Tydskland. Og om man end antage
dette muligt, kan man dog ikke undgaa at tanke sig Nordmcrndenes og Sve
arnes Vandring som foregaaet enten tversover eller Zordenom Osterssen
Thi en narmere Underssgelse af Retningen, hvori Norge bebyggedes, vise
noksom, hvad der i det Fslgende vil sees, at den gik fra Nord mod Syt
ligesom en lignende Underssgelse med Hensyn til Sverige viser, at det bebyg
gedes i Retningen fra Ost til Vest. Men kunde to germaniske Folk saale
des komme over eller omkring Osterssen, da kunde de evrige ogsaa. De
bliver saaledes ej alene meest overensstemmende med de aldre sydlandske For
fatteres ethnographiske Notitser, og med Germanernes egne Oldsagn, me
ogsaa i og for sig selv rinnligst at Germanernes forste Indvandring til vest
lige Egne er steet paa den ovenfor udviklede Maade og i den ovenfor skil
drede Retning, nemlig fsrst over Dsterssen til den nordiske Halvs, derfr
videre til Tydstland.
Vi have forfulgt Germanerne opad til deres crldste Hjem i det nuvce
rende Mellrmrusland, og have bragt det til nogcnlunde Vished, at de i e
fjern Oldtid, idetmindste mere end 3—400 Aar fsr Chr., have begyndt dere-
Udvandring derfra mod Vesten, over Osterssen. Men om Aarsagen til dem
Udvandring kunne vi intet andet sige, end at den, som de svrige Udvanorin
ger, maa have haft sin Grund i Brvcrgelser i det fjerne Osten, om hvilk
Historien tier. At Perserkongen Darius Hystaspis’s Tog mod Skythern
henved ZOO f. Chr. kan have bidraget dertil, — hvilket flere have gjette
paa — kan iog for sig ikke kaldes usandsynligt , ligesom vel overhoved d
celdste akhameniste Kongers Erobringstog til Landene estenfor det kaspist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
