Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Folkenavn.
e Folk ikke at have vcrret sig bevidst, med mindre man som et saadant vil
’gne Ordet N«nn: Mcend, Mennesker, hvis mere sceregne Brug som Fol
navn baade antydes ved den Maade, paa hvilken vore Forfedre underti
m anvendte Sammensetningen Ngnnlieilnr (Menneskehjemmet) ’), og ved
int af Tacitus opbevarede Oldsagn, der lader Germanernes tre Hovrdaf
’linger nedstamme fra ligesaamange Ssnner af Mann, der igjen var Ssn
’ Guddommen (luizeo, d. e. livisk) 2). Om disse tre Hovedafdelinger,
eller Ingvierne, Istceverne og Herminerne, have vi allerede for
m talt 2). Naar man af Sammenligningen mellrm Tacitus og Plinius
farer, at Istcrverne var de vestligste, ved Rhinen boende Germaner, Her
inerne de, der boede inde i Landet, mod Syd og Sydsst, og Ingvierne de
mge, der boede mod Norden, nodes man til at lade den Tanke fare,
r ellers ligger temmelig ncer, at de gamle Germaner ved hine tre Afde
lger kunde have tcenkt sig egentlige Tydsker, Goter og Nordgermaner.
tan seer nemlig, at de ikke have haft nogen saadan Inddeling for Oje
zej engang vceret sig den bevidst. Sagnet er desuden aabenbar tydsk
ler sydgermanisk; det er ukjendt i vor Mythologi, det vedkommer saaleoes
ln de sydgermaniske Nationer i videste Forstand, Goterne derunder ibe
>gnede. Men da disse, eller den Hovedafdeling til hvilken de horte, boede
mmelig langt op mod Norden, og vistnok livligere end Tydskernes geogra
liske Kundstab strakte sig, henfsrte man alle Nordboer uden Forskjel un
’r Ingviernes Navn.
10. Goterne og den gotiske Kulturperiode i Norden. Gauler, Daner 0. fl.
Det er en bekjendt Sag, at de germaniske Nationer lange fsr Chri
ndommens Indftrelse var i Besiddelse af en Bogstavskrift, som de kaldte
uner (3: Hemmeligheder), og derfor vel ikke kjendtes af alle og enhver,
en kun af Presterne eller de fornemste. Der gives endnu en Mcrngde
lne-Mindesmerker fra Oldtiden. Ved ncermere Underssgelse af disse vi
det sig, at der var to Slags Runeskrift, en simplere, der udelukkende
»srer Nordgermanerne, og en mere uddannet og indviklet, som man med
l) F. Ex. i Eivind Skaldaspilders Nalez^at,»!, hvor det heder at Odin og Skade
fik Ssnnen Seming, da de boede i Mannheime" (Wgl. Saga Cap. 9).
°) luisco, Viusoa, er det med latinsk Endelse forsynede livisk, af livs, Krigs-
guden, oldn. I^r, der ogsaa bruges i Betydningen Herre".
’) Sagnet maa vcere saaledes at forståa, at man har tillagt Mann’s tre Ssn^
ner de Navne, som laa til Grund for Folkeafdelingernes Navne; af hine tre
Navne sjner man let Inzvj», det nordiste lnevi eller Vn^vi, og Lrm»n»
(lordkredsen), oldn. jnrmun, eller et deraf dannet mandligt Navn; derimod
har man ikke kunnet opdage, hvad der ligger til Grund for lBlVvones.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
