Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Runer,
Rette kalder den gotiske, fordi den Indskrift, hvori den forekommer i si
storste Rcenhed og Simpelhed, nemlig paa et i Aaret 1734 i Sonderjy,
land sundet, eldgammelt Guldhorn, er forfattet i det samme Sprog, hvo-
Vulfilas gotlste Bibeloversettelse er skreven ’). I det as Vulfila brug
gotiske Alfabet gjenkjende vi ogsaa flere Vogstaver fra Rune-Alfabete
Indskrifter med dette Slags Nuner have hidtil ej varet fundne ssndenft
Elben; i stsrst Mcengde forefindes de i det nuværende Danmark og d«
sydlige Sverige, hvilket vidner om at disse Egne var deres rette Hjem
de brugtes ogsaa af Angelsaxerne i England, der saaledes maa have met
bragt dem fra deres eldre Opholdsstedrr i de nuverende danske Land
og de have, skjont i et ringe Antal, veret fundne i Kyst-Egnene ved Ka>
tegattet og Skagerraket lige md i det sydligste af Norge, endog i det n
saakaldte Nedre Thelemarken, og langs Ssterssens Kyster lige md i Utz
land i det egentlige Sverige. Naar man hermed sammenholder, at Day
mark lige ned i det 9de Aarhundrede kaldtes Gotland 2), og dst af lok
nandes opbrvarede Sagn om Gotiskandja og Gepidernes Ophold paa t
saakaldte Wrichsel-Oer, der i Virkelighed ikke ere andre end de danske De
faar man den bestemteste Forestilling om Danmark og Sydsverige som Gc
terfolkets fornemste Sede. Og hine Indskrifter i gotiske Runer vise ne
genlunde, hvorledes Goterne eller idetmindste den gotiske Kultur har spret
sig fra Hovedsedet. Thi da disse Indskrifter ikke alle ere i det rene gk
tiske Sprog, men de engelske i angelsaxisk, de blekingske og svenske endo
tildeels uforstaaelige, bere de tillige et Vidnesbyrd om, at det ej alene va
Goterne, men ogsaa de nermest disse boende og med dem beslegtrde Fol.
som af dem havde lert at kjende og bruge disse Runer, ligesom ogsaa de
Omstendighed, at Bogstavsystemet i de angelsaxiske og ikke reengotiske Ink
skrifter er mere kunstlet og uddannet, end i den reengotiske Guldhorn-Int
skrift, vidner om, at hine ere yngre, og at den gotiske Kultur inden Norde
selv maa have hast en temmelig lang Udviklingsperiode Da Bogstat
Skriften i Hedendommen stod i den nermeste Forbindelse med Religione
og Gudsdyrkelsen, kan man ikke vel antage, at Goternes Nabofolk opto
deres Runeskrift uden tillige at staa i et nermere Slegtskabs- og Afhe»
gighedsforhold til dem, eller uden idetmindste at vere forenede med del
om en felles seregen Nationalkultus. Der mangler heller ikke paa histe
riske Vidnesbyrd om Gotrrnes Overmagt ogsaa i Norden selv. Vi hat
allerede omtalt de Erobringer, lornandes tillegger Ermanarik, Erobringe
>) Se Annaler for nordisk Oldk. og Historie, 1847. S. 327-352, 389.
2) Se fornemmelig Skålda i Snarr» L66a, Cap. 43.
’) Se herom Annaler for nord. Olokyndighed og Historie, 1848, S. 274—282. O,
de blekingste Mindesmerker se isar Worsaaes Hovedstrift under denne Titel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
