Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Eruler.
Folk, en Dags Sejlads fra Gauternes Land; som Dancrnes Hjem ncrvne
iscer Scedenicg (den ansels. Form for Skandinavi, Skaane), og Danern
selv kaldcs ofte Hrlkder eller Hreder, en Benevnelse, der synes at hav
vceret egen for den fornemste Stamme af Goterne ’ ) , ester hvilken også
Danmark selv efter vore egne Oldskrifters Vidmsbyrd kaldtes Reidgotlan
(eg. Hredgotland). Af alt dette aabenbarer sig saaledes den nsjeste For
bindelst mellem de crldste Daner og Goterne, eller snarere en Sammensmelt!
ning af dem begge. Vi finde derfor ogsaa den gotiske Nationalhelligdom i Hlei
dra eller Lrjre, og folgelig vel ogsaa den gotiske Kultur, vedligeholdt i Danmar
under de bersmte og i vore Oldskrifter saa meget omtalte danske Konge
af den saakaldte Skjoldunge-M, eller, som de og bencevnes, Hleidrekonger
ne, ja endog efter deres Dynasties Ophsr ncesten lige til Christendommew
Indfsrelse. Da imidlertid Danerne, om de end horte til den gotiske Kul
turkreds og maaskee kunde regnes til Goterne i videst Forstand, dog ikt
selv oprindelig vare Goter, maa man antage, at de efterhaanden have rykke
sydefter og udfyldt de Huller i Befolkningen, som ved Gotrrnes idelige Udvan
dringer til Syden nsdvendigviis maatte opstaa. Man behover her ikke «
tcenke paa nogen voldsom Undertvingelse eller Fordrivelse; en saadan vild
ikke engang kunne beståa med Goternavnets, Goterkulturens og Goter-Guds
dyrkelsens Vedligeholdelse. Gradeviis og umerkeligt have Danerne rykk«
sydefter fra Gautland, blandet sig mellem Goterne og indtaget deres Pladi
Men imidlertid maatte dog Sproget efterhaanden forandre sig, og man fi«
der derfor virkelig Spor af baade en reengotisk, og en halv gotisk elle
rettere dansk-gotist Periode i Danmark. Til den fsrste horer den ovenfo
omtalte Guldhorn-Indstrift; til det sidste de mere kunstlede gotiske Rune
Indskrifter; det er denne, i hvilken vore Sagaers Fortellinger om Hleidrr
kongerne spille. Den fsrste vedkommer ikke Norge; den sidste derimod gri
ber ikke übetydelige md i Norges og hele Nordens Oldhistorie.
Ved Siden af Gauter og Daner ncevne Folkevandrings-Forfattern
ogsaa andre mindre talrige Folk, der umiskjendeligt have tilhort den gotisk
Kulturs-Kreds. Blandt disse ere iscrr Erulerne eller Herulerne merke
lige. Vi have seet, hvorledes lornandes beretter, at de i sin Tid var
dlevne fordrevne af Danerne, medens han dog senere, forvexlende Tanai
med Gota-Elven, lader dem faa Navnet Heruler fordi de boede ved d
Mcrotiske Sumpe. Han beskriver dem som letbevcrbnede, meget hurtige o«
krigerske, men fortcrller at de desuagtet bleve undertvungne af Grmanarr
Ogsaa Prokop beskriver dem som krigerske, raste og letbevcebnede. Mai
sinder dem snart som romerske Hjelpetropper langt i Osten, snart son
’) I den saakaldte Vidsidhs-Sang kaldes Ermanarik (Eormanrik) baade Hre
konge og Goterkonge. Se forsvrigt nedenfor, S> 59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
