Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Frauja-Kultus.
(Njord), og Frauja (Frey) ere kun forskjellige Zlavne for een mandlig
den kvindelige Nerthus (Jord), og Fraujo (Freyja) kun forskjellige Navn
for een kvindelig Hovedguddom, nemlig hine for Vodan (Odin), disse fo
Moder Jord" (Frigg). Ceremonien med den tjeldede Vogn (klechia
synes at have virret denne Nerthus- og Freyja-Kulms egen. Lige indti
Hedendommens Ophsr finde di Antydninger til at denne Kultus vedligeholo
tes i Hleior paa Sjcrland. Ten trovcrrdige tydske Skribent Thietmar
Biskop af Merseburg. der levede i det 10de Aarhundrede, forteller om d«
hedenske Offerfester, som plejede at holdes hvert 9de Aar ved Sommersol
hverstid i Lederun" paa Oen Selon"; der offredes her 99 Heste, Hund’
Hancr og Mennesker, og disse blodige Offringer afskaffedes ej fsrend den tyd
ste Konge Henrik Fuglefanger ved Aar 934 bragte det dertil ’). Det e
upaatvwlelig saadanne Offrmger, der forestilles ved de raa Afbildninge,
paa de gotiske, i Sonderjylland fundne Guldhorn; og af Indskriften paa de
ene, der fortcrller at Hornene var en Gave til holtske" Gjester (Gjeste,
fra Skovegne, Holsten skulde man nersten stutte at de var skjenkede him
Gjester ved en flig Hojtidelighed, og at Gjesterne selv have vcrret saadann«
Dl>puterede til Offerfesten, som Tacitus udtrykkeligt ncrvner, hvor han for.
tuller om de semniske Svevers Offerfesters. Mellem den reengotisk’
Tid, da hine Guldhorn forfardigedes, og den senere, i hvilken det danske Nav»
er mere fremtrcedende, og hvori de saakaldte Hlridra-Konger herstede, ligg,
vistnok flere Aarhundreder ; men da der — hvad vi ovenfor har viist —
ej kan vare Tale om nogen brat Overgang, men kun om en efterhaandey
indtrcrdende Tilflytten af gotiske Daner i de bortdragende Goters Sted.
maa Folketroen, Skikke og Scrder i det Hele taget have holdt sig ufor
andrede.
Hvad forresten den religisse Folketro i det Hele taget angaar, dc
ligger det ej alene i Sagens Natur, at den maatte verre fcrlles for all,
Germaner, men vi have ogsaa bestemte Vidnesbyrd derom, navnlig for Go
ternes Vedkommende. lornandes siger nemlig, at Goterne dyrkede Halv
guder eller fra hvilke deres Konger og fornemme Mcend udleded<
sin Herkomst I «Anses" gjenkjender man strar det samme Ord, de»
staaelse af det got. n!1,3, Tempel, Helligdom; og saaledes Lunden, ej Gudeo
nes Navn, eller en Skrivfejl istedetfor o.- M’ernc men Brsdreguderm
er upaatvivlelig Frey og Freya, Frauja og Fraujo, hvilket ogsaa Prestene
kvindelige Dragt endmere synes at bestyrke. Se herom ogsaa Zeusi, die Deud
schen und die Nachbarstamme S. 29, 30.
l) Thietmar, hos Pertz, 6erm. V. p< 739.
°) Der staar: Lk Illev» zastim koltinFNm knlii» lavi6o, Jeg Hleva gav (ind-
retttde) disse Horn til de holtste Gjester.
2) Se ovenfor S. 19 Tac. Germ. Cap. 30.
’) lornandes, Cap. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
