Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Fimdinn Noregr.
de ovstillrde Slegtrekker ’ ). Der mangler heller ikke paa Kjendemerker
andre Skrifter, hvoraf det viser sig, at Sammenslslmingen af disse Sleg
rcekker og Opstillinger af Nor og Gor tilhsre en forholdsviis sildig Tidss
der. Det er nemlig allerede i og for sig en vigtig Omstendighet», at Nor >
Gor stet ikke nevnes i ret gamle Skrifter. Dertil kommer, at den bekjend
I^n6n»ina, som omhandler Islands Brbuggelse af Nordmendene og
islandste Hsvdingeetters Nedstammelse fra de fsrste Nybyggere, —
Skrift, vi i det Folgende ville komme til at benytte ved mange Lejlighed
— i sin aldste Bearbeidelse, der efter al Sandsynlighed er at tilskrive b
paalidelige Are Frode i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede 2), opregw
Nybyggeren Bodvar hvites Wt fta Stamfaderen Kong Rolf i Berg ud
noget videre Tilleg til dennes Navn, medens en yngre Bearbejdelse
samme Skrift, omtrent fra anden Halvdeel af 13de Aarhundrede, ved
komme til Rolf i Berg, tilfsjrr, at han var Son af Svase (Svade) f
Dovre og gift med Goe, efter hvilken Maaneden er opkaldt; og en endl
yngre, fta Begyndelsen af 44de Aarhundrede, fremdeles tilfsjer at G
var en Syster af Gor og Nor, efter hvilken Norge har faaet Navn. T
er her tydeligt at see, at Tilleggene i den anden og tredie Bearbejdelse ty
hen paa Hovedpunkterne i de ovenanftrte Fortellinger om Nor og G«
men at Forfatteren af den eldste Bearbejdelse enten ikke har kjendt dis
Fortellinger, eller ikke tillagt dem noget Verd. Men da man dog tillige vee
at Are Frode fik mange af sine Efterretninger fra en Mand, der selv ne
stammede i lige Linje fta hin Bodvar hvite og som saaledes var na
mest til at kjende sine Forfedre og deres Slegt, saa vidner hiin Taushe
hvad Nor, Gor og Goe angaar, om at der paa Ares Tid endnu ikke h
veret noget saadant Sagn til. Dette Sagn, hvis det overhoved kan kald
et Sagn, og ikke snarere en kunstigt sammensat Hypothese, kan fslgelig r
vere eldre end Midten af det 12te Aarhundrede, efter hvilken Tid ogst
som vi i det Fslgende ville komme til at erfare, de fleste af disse Hyvotk
i) Af faadanne Selvmotsigelser kunne vi foruden den ovenanfsrte om Half!
Gamle, ncrvne den, at Sskongen Skekkil, der i Begyndelsen siges at v
Ssnnessn af Meite, Gors Sen, loenger nede kaldes Son af Lofde.
’) Af Landnlima gives der 4 Bearbeidelser, den celdste formentlig af Are Fr°
og Kolstegg Asbjsrnsssn, fra Beg. af I2te Aarhundrede; den 2den af Stu.
Tyordsson m. fl. fra Tidsrummet 1260—70; den 3die af Lagmanden H
Hauk Erlendsssn, dsd 1334, og den 4de, som kun er en noget yngre Sa:
menstsbning af alle tre foregaaende. Se herom Fortalen til Uog. af L«
n»ma i !«!. 86zur l844; Grsnlands hist. Mindesmcrrker I. 11—41.
’) Nemlig Odd, Ssnnessn af den islandste Hovding Sidu-Hall; fe Fortalen
Snorres norske Kongesagaer. Sidu-Hall var en Ssnneson af Bsdvar,
Landn. IV. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
