Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Det vestlige Norge.
Gauter og Nordmamd have sundet Sted »). Derimod er det ej i sig se
usandsynligt, at der efter den fsrste Bescrttelses Tid kan voere kommet n,
Folkestrsmme fra Throndhjem over Dovre til Gudbrandsdalen, Hedemark,
og de svrige indre Egne, og her have blandet sig med den crldrc Befolknii
as Raumer, hvilket enkelte Egenheder ved Dialekten virkelig kunde synes ,
antyde.
Det er en erkjendt Sag , at Beboerne af de sverste Dalftrer ostenft
Mdet og ssndenfor Gudbrandsdalen, eller af Valdres og Hallingdal (Hat
dingjadal), baade i Dialekt, Udstende og Leveviis have langt mere tilfcrlle
med deres Naboer hiinsides Fjeldet i Sogn og Hardanger, end med B«
boerne af deres egne Dalfsrers nederste Dele, i Land, Hadeland, Sigdg
og Ringerike. Allerede heraf ledes man ind paa Forestillingen om, at hin
Landskaber have faact deres Befolkning fra Vesten af over de her skovla
og ikke saa scrrdeles brede Fjeldstader paa Fillefjeld, Hemsedalsfjeldet, Aur
landsfjeldet og Ustedalshojderne. Denne Forestilling vinder endmere i Styrk,
naar vi erfare at Valdres og Hallingdal i de celdre Tider altid regnede
som Tilbehsr til de vestlige Fylker, og med dem hsrte under Gulathinget
Lovdistrikt 2). I disse Egne maa saaledes tvende Folkestrsmninger, de
umiddelbart fra Vesten kommende, og den anden, hvis Fremtungen fra Raums
dal af vi nys omtalte, have msdt hinanden, og det Punkt, hvor dette Sam
menstsd indtraf, kan endnu i et Par Dalfsrer med fuldkommen Bestemthe
paavises Heller ikke ere de her naevnte Dale, nemlig Dalene om Drams
Glvens Vasdrag, de eneste, hvor en saadan Befolkning fra Vesten kan paa
vises. Ogsaa Thelemarken deler sig med Hensyn til Mundarten i to Ho
veddete, som man efter den senere Tids Talebrug kunde kalde den vestfjeldsk
og den Bfjeldske. Mundarten i den vestfjeldske Decl er saa forskjellig fr>
i) Snorre fortcrller, som oven bemerket, i Ynglingasaga, at Vermeland forst op
ryddedes af Olaf Trcetelgja, der, som vi have viist, maa vcere kommen fr,
Gautland. Enten maa Udfagnet i Nore^r" om Vermelands Bl
byggelse af Alfer saaledes ganste ststte sig til en Gisning af Nedstriveren
eller der maa have sundet et Sammenstsd Sted mellem Alferne og Olaf
Gauter. Man sinder vistnok ellers ikke nogensinde Vermeland regnet til Alj
heim, men hvis Trysil, Idre og Serna, hvad der er hojst sandsynligt, befolke
des af Raumer eller Alfer, maa dog Gauterne fra Vermeland ved den nuvcr
rende norske Rigsgrcendse have ftodt sammen med disse.
’) Se f. Er. den nyere Gulathingslovs Thingfarebolk. Til Gulathingsdistriktl
regnes her Valdres, Haddingjadal, Setrsdal og Otrodal.
’) F
. Er. ved Krsdren-Fjord, hvis nordlige Deel hsrer til Haddingjadal, det
sydlige til Sigdal eller Ringerike i videst Forstand. Endog de gamle Jord
ffylds-Ben<rvnclser ere her forskjellige: ved den nordlige Deel af Ssen regne
des efter Maanedemater, den sedvanlige Eenhed i Gulathinget, ved den sydlig,
efter Hefselder m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
