Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Nordmaend.
regnedes hele Vestlandet fra ©ireaaen til Finmarken ; det Ssndenfjrldske v»
fun hvad fi kalde Ostlandet tilligemed den øftltge Deel af det nuverew
Christianssands Stift. Endnu heder bet at rejse nordpaa, naar man rejf
lige i Vest fra Valdres til Sogn; og en Mand fra det Nordenfjeldske, i
gemeget om han er fra Ryfylke eller fra ,£>elgefanb, kaldes af Wlending.
en Nordmand, med sereget Gftertryk paa Nord". Naar vore Forfed
kom ned til Ostlandet fra Egnene ved §Befter^at)et, fatbt det saaledes af f
selv, at de kaldtes Nordmend af de gautske Folkeferd, som de allerfsl
traf paa hiinsides Fjeldet. 3)et var saameget mere naturligt at benev
dem saaledes, som der endog ere tydelige Spor forhaanden tit at de i -
meget lang Tid have opholdt sig ved Vesterhavets Kyster, fsrend de treng
over Fjeldet ned til Ostlandets videre Dale og til Viken. I vort eld
Sprog, saavelsom i vott nuverende Folkesprog, kaldes nemlig endnu Nor’
osten lanllnorsi-, Nordsstvinden I^ncln^i-ZinZr, Sydssten og Sydsstvind’
lanclsusr og Ignlls^nnin^!’, Nordvesten og Nordvestvinden utnorsr og ul
nyrcJingr, Sydvesten og ©pbfejtoinben litsuftr og litsynningr l ). §1
hvad ber kom fra $)t, betragtcdrs saaledes som kommende fra Landet ; hv«
der forn fta Vest, som kommende ude fra Havrt; Osten og Landet, Vest«
og Havet, vare saaatsige uadfiillelige Begreber. Men dette passer kun til
Folk, der bebor en mod Vesten vendende Kyststrekning, saadan som No«
ges. Ia det passer egentlig kun paa Norges Vestkyst, thi om den übetydelig
Kyststrekning af Halland kan her ej vcere Tale, endmindre om Iyllands «
tpbffe Folkeslag UHtbt Kyst. Denne Betegnelsesmaade af £)tmmelfgne!
finde vi nu ej alene udelukkende hos Vesterhavets Kystbeboere , men ende
som den ene brugelige i det olbnorffe ©friftfprog, ligemeget om den, d
sirev, var en Øftlcrnbing eller en j^ftøitnfø ©etegnelfe^maaben maa al
saa have dannet sig ved Norges Vestkyst, og vore Forfedre maa hat
holdt sig ved denne lenge nok til at hine Ord ej alene kunde komme o
og blive brugelige, men endog flåa faa faste Nsdder i Sprogrt, at de sidei
efter bibeholdtes i Egne, hvor de ikke lenger passede til Lokalforholden
som f. Ex. paa Norges Sydsstkyst. Men dertil udkrevedes vist i det alle:
mindste et Par Aarhundreder. I denne Tid var der Anledning nok for No,
dens ovrige Beboere til at lere vore Forfedre at kjende, og til saaledes «
venne sig til at kalde dem Nordmend", at dette Navn tilsidst blev
Folkenavn, ved hvilket man ej lenger steose havde den egentlige Betydnin
for Oje. Deres Land blev fslgelig ogsaa kaldet den nord
lige Vej, thi det var for tyndt befolket, og Befolkningen for lidet fast, t
at man endnu kunde kalde det det nordlige Land" ; og Ordet norrwnn (egent
i) Se herom isar Ivar Aasens Ordbog, og Finn Magnusscn, om de gam
Skandinaviers Inddeling af Dagens Tider, S. 86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
