- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
88

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88 Finmarken.
bindets».’ med dem ’). Men drr gik maastee Aarhundreder hen, fsrend G
terne bleve var, at et andet nordisk Folkefcerd, vore Forfedre, havde <
jlg fast paa Halvsens nordvestlige Kyst. Vore Forfcrdre maa ligesom p«
een Gang have dukket op bag Fjeldet for Goterne, hvilke derfor ej kun:
betegne dem bedre, end ved at kalde dem Nordmlrnd.
13. Noidma-ndcneS Udbredclse mod Nord. Finnerne. Indbyagcrne i dct Ste Aarhundri
Vi have feet, hvor langt Nordmcrndene efterhaanden udbredte sig m
Syden; det staar nu tilbage at bestemme deres klosse Grcrndse mod No
den. Denne synes lige til langt ned i Middtlalderen at have varet Fjo
den Malangen i det nuvcrrende Tromss og Senjens Fogderi. Hvad d
laa nordenfor eller rettere sstenfor denne^ regnedes ligesaavel som Skove
nene hiinsides Fjeldet til Finmarken, der vel sidenefter betragtedes som
Teel af Norges Rige, men dog soin liggende udenfor Nordmcrndenes egeV
lige Hjem. Malangen er den forste Hovedfjord strax estenfor den store,
Hindsens Dstkyst, Senjensens Sydkyst, og af Fastlandets, Roldens
Anderj-Oens veldyrkede Strande omgivneVaagsfjord, hvor Throndenes M
sit Tempel allerede i den fjerneste Oldtid var de crldste haalogaland^
Kongers Scrde og det fornemste Punkt i Landskabet Amd eller Omd, so
hele dette Distrikt synes at have vceret kaldt 2). Endog nu til Dags sp
rer man ved at gjennrmgaa Fortegnelsen over Gaardene i disse Egne
stor Forstjel, baade med Hensyn til Navnenes Form og Maingde, na,
man kommer hiinsides Malangen. Gndnu i det venlige Gisund er alt norsi
og Bebyggelsen den sedvanlige Kystvebyggelse; hiinsides Malangen miw
flere Navne om Finsten, og Gaardene ligge mere spredt, ligesom om de v<r
Rydningspladse eller Nybyggersteder.
Man maa altsaa formode, at vore Forfcrdre, da de allerfsrst kom
Norge, enten til Sss droge Finmarkens mindre indbydende Kyster fur!
og fsrst bosatte sig, hvor de paa Kystfarten fandt venligere Omgivelser
mere lovende lordbund, eller at de, hvis de kom til Lands opad Lapmc
kcrne, have fulgt Torne-Elven opefttr, og gjrnnem de forskjellige Pas m
!) Ved Vstergautlands Kyster maatte Sviar og Gauter komme i umiddelb
Bersrelss. Ogsaa sinder man en Steen med gotiske Runer i Uppland (se 3
Grimm, über deutsche Runen S. 180, 183), og Sviarne omtales hyppigt
Beowulf-Digtet, ligesom de og fra de aldste Tider stode i den ncermeste F«
bindelse med Gaulerne.
’) I V«gl. Saga Cap. 33 heder det om Kong Godgest i Haalogaland, at h,
dsde i Amd paa Haalogaland; i Olaf d. Hell. Saga hos Sn. Cap. 133 na
nes Amd paa Throndenes som den fornemste Haalogalcendings Bolig og 3
fertemplets S«de.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free