Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Hundreder.
Ligesom «Fylket" oprindeligt betegnede en Samling af vcebnede, til
np opstillede Mcend, maaskee endog et bestemt Antal, saaledes udtryk-
Bencevnelsen paa Fylkets Underafdelinger ogsaa et vift Antal Menne
; den er endog i de fteste germaniste Lande ligeftem et Talord, nemlig
bekjendte Hundnd", der endnu er brugeligt i flere Egne af England,
som i den afledede Form »Nun69ri" var scrdvanligt- i Sverige, fornem
lig i det egentlige Smthjod eller Svialand. Allerede hos de romerske
rfattrre, der have omhandlet Germanernes Indretninger , finde vi
tydninger til denne Inddeling, hvis scrregne Navn dog har gi-
Anledning til flere iojnefaldende Misforstaaelser. Ccesar siger
iedes, merkeligt nok, at det gcrmaniste Folk, Sveverne, have hundrede
Leder (p»Fi), fra hvilke de hvert Aar stille et tufinde bcviebnede
cend til Krig udenfor deres Grcendser" ’). Dette noget dunkle Sted kan
mligt sigte til andet, end Folkets Fordeling i de saakaldte Hundreder",
Talemaade Casar eller hans Hjemmelsmand meget let kunde mis
staa. Tacitus ftrtcrller om de germaniste FMwmpere: de udvirlges
mot hele det unge Mandfkab, og stilles foran Slag-Ordenen ; ogsaa deres
ital er bestemt, nemlig hundrede fra ethvert Hered (pn^us); saaledes
ncrvnes de ogsaa blandt deres Egne, og hvad der i Forstningen blot
egnede et vist Tal, er nu bledet et Navn, ja en Wrestitel" 2). Her er
klart, at Ordet Hundred" som Benaevnelst baade for en Afdrling af
rren og for et bestemt Distrikt, har foresvevet den romerske Forfatter,
t samme er omtrent Tilfceldet, hvor han sidenefter fortcrller, at de ud-
Hte Oommere plejede , naat de skiftede Ret i Hereder og Landsbyer, at
sages hver for sig af hundrede Mamd af Folket, paa een Gang baade
Raad og en Stette for hans Myndighet» ’). Thi Meningen heraf, eller
tere af hvad Tacitus’s Hjemmelsmand berettede ham, er vistnok kun den,
der var en Dommer for hvert Hundred, ved hvis Thiug de fornemste
hundredel fremnwdte. Om Semnerne heder det endelig hos Tacitus
trent som det hos Ccrsar heder om Sveverne, at de vare bosatte i hun
! Hereder, og at dette i hsj Grad bidrog til at foroge deres An
*) Cæsar de bell. gall. l. IV. c. 1. li (Suevi) centum pagos habere dicuntur,
ex qnibus quotannis singula millia armatorum bellandi causa suis cx lini-
bus educunt.
2) Tacitus, Germ. c. 6: quos (pedites) ex omni juventute delectos ante
aciem lacnnt. veKnitur et numerus; centeni e sinssuiiz p»FiB sunt, idque
ipsum inter suos vocantur, et quod primo numerus fuit, jam nomen et
honor est.
’) Tacitus, Germ. c. 12. Eliguntur in iisdem conciliis et principes, qui jura
per p»eo8 vicosynv re66»nt; centen» «inFuli» e plebe comit«s, cnnsilium
siinul et »ucturit»B, »6zunt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
