Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Fylker.
Fylker ligesom ere vorede ud af andre, og at flere ligefra de allercrtdj
Tider stedse have staaet i en ncrrmere Forbindelse med hinanden indbyrde
end med de svrige Egne, deels om en fcrlles Helligdom, deels om et fa
les Thing, medens der paa den anden Side ere Spor til, at enkel
Tele af Landet, iscer de ovre Tal-Tistrikter, ikke fra fsrst af have udgjo
hrle Fylker, og derfor rimeligviis oprindeligen have vcerrt besatte af e
kelte til et eller flere andre Fylker horende Hove, der en Tidlang ha
vedblevet at staa i etslags Afhcengighedsforhold til Moder-Fylkerne, ud
dog ligefrem at udgjsre en Teel af disse. I et saadant Forhold syn
just Vors og Haddingjadal at have staaet til Hordaland, Valdres til Sog
Østerdalen til Raumarike, det sydlige Thelemarken til Vestfold, det nor
vestlige og Robygdelaget til Ryfylke; og i et saadant Forhold stod vel o
sta oprindelig Firda- og Sygna-Fylke til Hordaland, Agder til Rogalan
Hadafylke til Raumarike eller Hedemarken.
De tidligste Foreninger af enkelte Fylker om eet fcelles Hoved-Thu
maa naturligviis i og for sig ansees ’som vidnende om et narmere Slcc,;
stab mellem de saaledes forenede Fylker; og forsaavidt som man kan u
finde disse Foreningers Omfang og Beskaffenhet», ville vigtige Oplysni
ger om vore Forfcrdres celdste Stamme- og Territorial-Forhold derv
virre at vinde. Af den Eldre Gulathingslov , der gjaldt for alle Fylk
fra Rygjarbit til Grcendsen mellem Ssndmore og Raumsdal, og som i d
Form, vi nu kjende den, skriver sig fra Slutningen af det 12e Aarhu
drede, erfare vi at alle hine Fylker ogsaa havde fMes Hovedthing, G
len, i den nordligste Teel af Nordhordland. Af den saakaldte Eigl
der beskriver Begivenheder, forefaldne i Slutningen af det 9de og Begy
delsen af det 19de Aarhundrede, erfare vi derimod, at paa den Tid k«
tre Fylker, nemlig Hsrdafylke, Sogn og Firdafylke , var fcolles om Gul
thinget. Saavel af den celdre Frostathingslov, der gjaldt for Fylkerne f
Raumsdal til Finmarken, som af.vore historiske Skrifter, erfares det
de 8 Fylker i Throndhjem stode i en ncermere Forbindelse med hinand
indbyrdes, end med de andre Fylker, drr horte under samme Lov,
at der saaledes vistnok maa have vcrrtt en lang Tid, hvor disse 8 Fylk
dannede en Forening for sig selv. Idm gamle vikske Christenret fra B
gyndelsen af det 12te Aarhundrede, den eneste Levning, vi have af d>
gamle vikske Lov, ncevnes kun tre Fylker som henhørende under den,
disse tre Fylker maa saaledcs have vaeret Ranrike, Vingulmark og Vestfol
medens Vestmare og Grsnland enten slet ikke regnedes dertil, eller kun b
tragtedes som et Anhang. Og i de indre Landskaber finde vi fra fsrst
kun trende egentlige Fylker, Raumafylke, Hadafylke og Heinafylke eller H
demarkens Fylke, medens endog Gudbrandsdalen omtales som et Landsk
for sig seld. Tet scrdvanlige synes saaledes at have v<rret, at tre og t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
