Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Fylke-Foreninger.
ylker oprindeligt forenedes om eet fcrlles Thing ; vi finde endog Spor der«
l blandt Sviarne, hvor de fornemste eller egentlige Folklande oprindelig
lin vare trende, nemlig Tiundaland, Aattundaland og Fjadrundaland. Thrond.
zems 8 Fylker gjore saaledes paa en vis Maade en Undtagelse fra det
rdvanlige System. Men ved en normere Undcrssgelse af Throndhjcms
orhold til de nærmeste Nabofylker synes det dog, som om de 8 Fylker
isammen i flere Henseender betragtedes som et eneste Landstad, eller dan
ede ligesom et eneste Hoved-Fylke ved Siden af Naumdal og Haalogalano.
i^an kan derfor ogsaa betragte Throndhjem, Haalogaland og Naumdal som
Forening af trende Landskaber i Ligheo med de ovrige.
Vore Olostrifter lcere os, hvorledes lemtelano og Herjedalen endog
ngere ned i Tiden befolkedes fra Throndhjem, og tilsiost i vidtlsftig For-,
md regnedes dertil og hadde den samme Lovgivning, uden dog nogensinde
have hort til Frostathingets Forening. Omtrent paa samme Maade
ia det verre gaaet til med Valdres og Haddingjadal, der i den crldre
’Ulathingslov ikke omtales blandt de til Thingforeningen henhorende Land
aber, men dog heller ikke Horte til Oplandenes Forening, og hvis Ind
-tninger desuden robe en vestlandsk Oprindelse I samme Forhold maa
og det vestlige Thelemarken have staget til Rogaland og Ag
kr"). Vi kunne saaledes med Foje inddele det crldste Norge i de to Ho
’dafdelinger! de forbundne Fylker, og Vi-Landstaberne.
Disse Bi-Landskaber ere nu vistnok, isa-rdeleshed i den egentlige histo
ste Tidsalder, fornemmelig at ssge i de ovre Dalstrcckninger, men Bencev
lserne paa flere Kystlandskaber , der i den historiske Tidsalder fremtracde
m virkelige Fylker, tyde hen paa, at endog disse have hort til Bi-Land
ibernes Klasse. Paa alle Kanter af den nordiske Halvs findes nemlig
indstabsnavne, der betegne en Kyststrekning, en Rand, og dette Navn vi
sig i og for sig selv som et, der hentyder til en Hoved-Deel, af hvil
n det selv kun betegner den yderste Kant. Et saadant Navn er allerede
Mndja, Skandinavi eller Skaane; det er den yderste Rand af den
«le Halvs, i sin Tid af det hele germaniske Land. Ten Dccl af det
tste Landstad Smaaland, der ligger ncermest Soen, kaldtes i celdre Ti
r og endnu, som det synes et Par hundrede Aar siden Mz?re, hvilket
iesom vort Msre kun betyder Til det gamle sven
’) Fornemmelig lordberegningsmaaden efter Maanedsmater. Om den vestlandffe
Indstydelse minde endnu desuden Nausterne i Valdres, foruden Huusgeraad,
Skikke m. m.
°) Endog i Thelemarken finde vi stundom de for Vestlandet charakterististe Maa-
nedsmater.
’) I Ohtheres og Wulfftans Reiseberetninger (ved 880) heder det, at man paa
Vejen fra Slesvig til Preussen kom forbi Skaane, Bleking, More og Bland.
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
