Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Thjod-Overhovedet.
Navn paa, hvad der nu scrdvanligviis kaldes Svialand, nemlig det egentli
oprindelige Sverige i Modscrtning til Gautland ’).
Ligesom Hsvdingstitlen kersir maa henfores til Heredet eller Hundr
det, sMir til Fylket, saaledes synes ogsaa den gamle Hersterbencevnel
Thjodan (MZ3NN, gotisk lnullgnz, angelsarisk Heu6en), at maatte hel
fores til Thjod". Den blotte Tilvcerelse af Ordet synes derfor at vid,
om, at endog i de crldste Tidrr et heelt Thjod stundom var forenet und
et eneste Overhoved. Tette synes iscerdeleshed at have vcrret Tilfcrld
med Goterne, hvis Sprog ikke engang, som det lader, kjender nogrt and
Ord til at udtrykke det grcrske og tillige gjengiver Kongerig
med hiulianFlli-lli (Tjodans-Gaard). Man kunde maaskee slutte heraf, «
Goterne ere et af de germaniske Folkeslag, hvis enkelte Gauer allerforst fo
enedes under en fcclles Thjodan eller Overfyrste, hvad der ogsaa vind^
megen Bekrcrftelse ved Tacitus’s Ord, hvor han i sin Beskrivelse komm
til at omtale Goterne (6c»wn6B), nemlig at de staa under en Konge (reZ
nZntur), og vistnok under noget strengere Regiment end de ovrige Germ«
ner, men dog ikke saaledes, at deres Frihed derved endnu kan siges at ver:
dem bersvet Heller ikke finde vi ved Goternes Fremtreden i Syde
Spor af Gau-Konger eller Smaakonger^), og i den dansk-gotiske Tidsa
der er der heller ikke Tale om mere end een Konge i Hleidr, under lM
Herredsmme idetmindste de svrige Oer synes at have staaet. Om en sa«
dan Forening af Gauerne er steet frivillig eller vrd Erobring, derom sil
der man vel ingen bestemte Gfterretninger, men hvad man vecd om Ma«
den, paa hvilken stige Foreninger i senere Tider kom istand, gjsr det dc
aldeles sandsynligt, at dette ogsaa i crldre Tider stede ad Erobringe»
Vej. Og der mangler heller ikke paa Sagn, der tyde hen paa faadam
Erobrings-Krige
16. Indoandrings-Tiden.
Vi have allerede ovenfor lejlighedsviis ssgt at bestemme enkelte Tid
’) Ogsaa Goterne kaldte fig et Thjod; man sinder nemlig etsteds i en af de o
hevarede gotiske Sproglevninger Benevnelsen
3) Trans Lygios Gotones regnantur, paulo jam adductius quam ceteræ Ge
manorum gentes, nondum tamen supra libertatem. Tac. Germ. 43.
2) Vi finde ingen mindre Inddelinger end de tre Hovedafdelinger, Sstgoter, Ve
goter og Gepider, og hver af disse var aabenbart talrig nok til at danne
Tt>jod" for sig selv.
4) Fornemmelig de hos Saro opbevarede Sagn om «eldre danske Konger,
hvilke vistnok de fiefte ere at henfsre til den danff-gotifle Tidsalder. Ogs,
de i vore Oldsagn opbsvarede Sagn om Rolf Krake og andre gotifi-dani
Konger tyde hen paa det samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
