Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilken Germanerne maa antages at have taget de Lande, der siden stedse have
været deres Hjem, i Besiddelse. Jo mere vi hos et germanisk Folk finde
dette Hang til Landlivet udpræget, og jo mindre Spor vi finde af Byliv
eller bymæssigt Samliv, desto mere uforstyrret maa den oprindelige
Samfundsindretning antages at have udviklet og vedligeholdt sig. Omvendt er
man vistnok igjen berettiget til at opstille den Mening, at hvor man i
germaniske Lande som det Sædvanlige finder bymæssige Sammenflytninger, om
end blot i Form af Landsbyer, der har et fremmedartet Element gjort sig
gjeldende, eller med andre Ord, der have de indvandrende Germaner
forefundet en allerede bosat Befolkning, som tilligemed Jorden, paa hvilken den
boede, er bleven fordeelt mellem Indvandrerne, ved hvis Landgaarde eller
rettere Herresæder de i Tidens Løb deels maatte blive nødte til, deels
maatte finde det belejligst, at nedsætte sig i Landsbyer, for baade at nyde
saameget mere godt af Landsherrens Varetægt, og saameget lettere at
kunne være rede til at adlyde hans Vink.
Nu er det en bekjendt Sag, at der i Norge og det egentlige Sverige,
altsaa i de reennordiske Lande, hverken ere eller nogensinde have været
Landsbyer, medens vi derimod allerede i Skaane, Danmark og Tydskland finde
Landsbyer endog fra de ældste Tider. Tacitus selv taler om Landsbyer
(vici) i samme Øjeblik, hvor han omhandler Germanernes „velbekjendte“
Sky for Bylivet og Mangel paa Byer; han maa altsaa her saa at sige have
det hele Etablissement for Øje, nemlig Herrens eller Jordejerens afsøndrede
Gaard, i hvis Nærhed, skjønt ogsaa i behørig Afstand, den afhængige, af
Lejlændinger eller Vordnede beboede Landsby befandt sig. Han taler ligeledes
paa et andet Sted, hvor der handles om den Straf, der rammer den utroe
Egtehustru, om Landsbyen, gjennem hvilken hun med Spot og Spe bliver
jaget[1]; det er altsaa tydeligt, at han ej alene sigter til de højere
Klasser, men ogsaa til de lavere, Landsby-Boerne, hvilke paa hans Tid, af
hvad Oprindelse de end vare, maa have været fuldkommen germaniserede.
Alt dette vidner om, hvad man ogsaa af andre Kilder, som vi ovenfor have
gjennemgaaet, veed, at Germanerne i Tydskland, Danmark og Sydsverige
ikke ved deres Indvandring traf paa et aldeles ubeboet Land, men paa en ældre,
om end tynd Befolkning, sandsynligviis af Kelter, der, forsaavidt som den ikke
flygtede bort, fordeeltes med Jordstykkerne mellem Indvandrerne og
dannede Grundlaget til den lavere Folkeklasse. Thi der maatte ellers kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
