Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Landsbyer.
paavises en Scrregenhed i Sydgermanernes og de gotiske Germaners Eha
rakteer, eller ved de af Sydgermanerne og de gotiske Germaner besatte
Lande, der bragte dem til at forlade deres gamle Scrdvaner og overvinde
den nedarvede Modbydelighed for det bymcessige Samliv. Men en saadan
Scrregenhed kan ej paavises, og dertil udhcever Tacitus selv hiin Modby
delighed som endnu raadende og som et bekjendt Charakteertmk ved den ger
maniske Nation. Altsaa kan man ikke paa anden Maade, end ovenanfort,
forklare Landsbyernes Tilværelse blandt Sydgermaner og Goto-Germaner;
ligesom ogsaa de mere indviklede, fra den oprindelige germaniske Enkelthed
afvigende Forholde, som hos dem vise sig, tyde hen paa det samme.
Ej alene de her fremstillede Forholde, men ogsaa enkelte for Nord- og
Syd-Germanerne fcrlles Ord og Talemaader, der dog af hver enkelt Ho
vedafdeling bruges i forskjellig Betydning, lirgge for Dagen, at Landbovcr
senet i Norden, iscer i celdre Dage, maa ansees som det oprindelige, nor
mal-germaniske, i Sammenligning med det, der forefindes eller forefandtes i
Tydskland og Danmark. Ordet Thorp (hui-p, gotisk hliurp, tydsk Dorf),
hvis oprindelige, i Gotisken opbevarede Betydning, er Grundstykke" (lat.
asser), er nu hos os mindre brugeligt, men betegner i Sverige en afsides
eller for sig selv staaende Plads; det brugtes i celdre Tider om mindre
Gaarde eller Distrikter, og forekommer endnu i en Mcengde Stedsnavne, der alle
tilhsre enkelte Gaarde. I Tydskland derimod betegner ,,Dorf" en Landsby ; og
alle de Steder, hvis Navne i Danmark fordum endte paa ytkoi-p", nu paa
drup" eller rup", ere ligeledrs Landsbyer. En enkelt stsrre Gaard
kaldtes af vore Forfcrdre en Bs eller By, (dcer, d^r), og Ordet forekommer
endnu i denne Betydning i Setersdakn , forsaavidt det bruges som Fcrl
lesnavn for de mindre Gaarde, hvori de enkelle sterre i Tidens Lob ere
udstykkede; men i Danmark bruges Ordec kun om hvad vi nu forståa
ved en By", og gjennem det danske Skriftsprog er By" ogsaa hos os kom
met til at betyde det samme. En indhegnet Gaardsplads kaldtes og kal
des endnu i Norge Tun; i England betegner det tilsvarende to>vn, Angel
saxisk tun, allerede i Angelsarernes celdste Tider en virkelig By. Alle
enkelte, paa oprindelig germanist Viis ordnede Familie-Etablissementer frem
trcede saaledes kun i Norge og det egentlige Sverige under deres oprindelige
Form, men i de gotiske og germaniske Lande derimod som betydeligere
Sammenflytninger. Dette er i Sandhcd charakteristisk og oplysende, og
afgiver i Forbindelse med de forhrn udhcevede Forskjelligheder mellem Nor
dens og Tydsklands agrariske Forholde de utvivlsomste Vidnesbyrd om a^.
Tydstlands og Danmarks Occupation foregik under andre Omstcendigheder,
end Norges.
Vi have omtalt, at Landnama indeholder fuldstcrndige Efterretninger om
Maadrn, paa hvilket det hidtil übeboede Island blev taget i Besiddelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
