Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Besiddelsestagelsen.
Dette stede i det Vasentlige kun saaledes, at den med sin Familie, sine Under
givne — Tralle eller Frigivne — og andre, der havde sluttet sig til ham og
stillet sig under hans Beskyttelse, ankomne Hovding, tog sig et Stykke Land
ester Vehiig, og betrgnede Besiddelsestagelsen ved visse Ceremonier, af
hvilke den vesentligste synes at have varet Omridning med en brandende
Brand’). Af dette Stykke Land forbeholdt han sig selv den bedste Dccl;
det svrige uddeelte han blandt sine Ledsagere, af hvilke enkelte kun forplig
tede sig til at vare hans Thingmand, det vil sige: staa under hans Juris
diction; andre derimod blev hans Landseter eller Lejlandinger. Med lu
risdictionen var ogsaa Gudsdyrkelsens Bestyrelse forbunden, thi enhver saa
dan Hovding havde ogsaa et for alle hans Undergivne fcrlles Tempel paa
sin Gaard, hvor han selv var Gode eller Offerprest; og Titten Gode"
saavelsom l3mbedets Navn «Godord" medforte ej alene Vegrebet af gejstlig,
men ogsaa af verdslig Overovrighrd.
Te her omtalte Sadvaner kunne neppe have varet indfsrte blandt
Islands Nybyggere, efterat Udvandringen til Island fra Norge var be
gyndt, thi dertil foregik denne Udvandring altfor enkeltviis og uden Over
lag mellem Udvandrerne indbyrdes. Det er nasten utankeligt, at forskjel
lige Udvandrere, der ad forskjellige Veje kom til forskjellige Egne aflsland,
strar ved Ankomsten just skulde komme til at anvende een og den samme
Fremgangsmaade ved Besiddelsestagelsen, naar der ikke allerede hos Folket
ftlv levede Sagn om, hvorledes en saadan Besiddelsestagelse af nyt Land
skulde finde Sted. Og saadanne Sagn kunde igjen neppe lrve hos Folket,
uden som Levninger fra den Tid, da det selv for fsrste Gang satte Fod i
Norge. Det kunde derfor synes, som om man var berettiget til, ej alene i
Almindelighed at hente Analogier fra de bestemte Efterretninger om Maa
den, hvorpaa Island bebyggedes, for nogenledes at danne sig en Forestilling
om hvorledes det gik til med Norges egen Bebyggelse; men at man ogsaa
kan anste enkelte af de ved hiin Lejlighed brugrlige Skikke og Sadvaner
ligefrem som Reminiscenser fra Norges fsrste Vebyggelscstid. I eet vcr
sentligt Punkt maa der dog have varet en Forskjel mellem hvad der fandt
Sted paa Island og hvad der tidligere havde sundet Sted i Norge. Til
Island ankom Familierne enkrltviis, og Familiehsvdingerne toge sig Land
paa egen Haand uden Overlag med andre Indvandrere; i Norge drrimod
maa, idetmindste i Regelen, hele Hare" eller Fylkrr" vare ankomne paa
een Gang, og Besiddelsestagelsen af Heredet eller Fylket maa her tildeels
<Have foregaaet ester falles Overlag, maaskee og ved etslags forelsbig Udviis
ning, om det end maa forudsattes at Landets Udstrakning og uopryddede
Tilstand i Forbindelse med Indvandrernes ringe Antal for det forste maatte
’) Landn. v. t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
