- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
120

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120 Grasgange.
at deres forste Levevej var Fiskeri og Fcrdrift. Saalcrnge Landet cndnu
ikke var tilstrcrkkrligt opryddet, kunde naturligviis intet Agerbrug af nogen
Vetydenhrd finde Sted, og indtil da maatte Fiskeriet og Kvcegavlen af
give den vigtigste Ncrringsvej. Der gives endnu en Mcrngde Stedsnavne,
som tyde hen paa en saadan Mellemtid, hvor Fcrdriften var vigtigere end
Agerdyrkningen. Disse Stedsnavne ere alle de, der ere dannede ved en
Sammenfatning med Ordet vin, egentlig vini. Tette crldgamle Ord, der
forovrigt er gaart af Brug i vort Oldsprog, betyder nemlig en Grcrsgang",
og alle disse Steder, der have faaet et paa vin endende Navn, have saale
des oprindelig vcrret Grcrsgang ’). Der er endog enkelte af dem, der
snart endes paa -vin, snart paa -neimr (d. e. Hjem), og som saaledes
vidne om, at der maa have vcrret en Tid, i hvilken Grcrsningspladsen end
nu kun var et forelobigt Opholdssted, og at den ftrst eftrr denne Tids
Forlsb maa vcere gaaet over til at blive et fast Hjem"’ -). Af siige
paa ,vin" endende Stedsnavne findes de fleste ide indre Dal-Egne, og
ingensteds hyppigere end paa Voss. Alle disse Navne, i Forbindelse med
de tidligere omtalte paa Agder, hvis Endelse antyde en oprindelig
Seter, og de mange paa Ostlandet, hvis Endelse »ru^ antyder en Op
rydning. vise, hvorledes den fsrste Vesiddelsestagelse af Landet ved sam
lede Fylker eller Hereder paa een Gang blot kan have sundet Sted ncer
mest Kysten, og at forresten Gaardene i de indre Dele enkeltviis maa verre
blevne opryddede, fsrst til Grcrsgang, siden til Agerdyrkning. Og det
te er endnu Agerdyrkningens og Bebyggelsens scrdvanlige Gang i de afsi
desliggende Skovegne, hvor Bebyggelsen fremdeles kan siges at skride
frem 3).
Odelsjorden erhvervedes saaledes i de crldste Tider deels ved den fsr>
ste Uddeling, der rimeligviis stede ved Lodkastning, deels ved senere Erob
ring fra den raa Naturtilstand, nemlig ved Oprydning og Opdyrktting af
skovbegroede, men til Bebyggelse skikkede Egne. Ethvert saadant Sted,
*) F. <Sx. Bjorgvin eller Bergvin (S3ergen) a: Vjerg-Grccsgangen; Eifcvin o :
Grcesgangen paa Ejdet; Bk»^>vin, skudvin eller skodjn (oprindelig Blli>n6vin)
o: Grcesgangen paa Udkantenz Leikvin »: Lege-Graesgangen. Der ere ogsaa
Steder, der simpelthen kaldes Vin eller i Fteertal Vinjar, o: Grcrsgangene,
f. Ex. Vinje i Thelemarken, Vinje i Snaasen, Vinje paa Nordmsre, o, f, v.
I Gotisk bruges vinja endnu som det sedvanlige Ord for Grasgang"z i An-
gelsarifl, hvor det lyder wynn, eg i Tydsk, hvor det lyder Wunne",
Wonne", er det derimot» gaaet over til at betegne en Behagelighed i Almin-
delighed.
’) F. Er. Bkerfl,eimr og skerlvini (Skjerum og Skjerven) i Lardal, hoptkeimr
og hoplen d. e. hoptvin, (Thofte) i Gudbrandsdalen. I Gotiflen bruges
li»ims »: lieimr ligefrem til at betegne det grceste x«^’, Lat. vicus.
2) Se Geijers Gesch. Schwedens Iste Deel S. 79.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free