- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
121

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121
Vender,
hvor Familien opslog sin faste Bopcel, gik derved over fra at vcere en mid
lertidig Gra-sgang til et uforanderligt Hjem (lieimr), og flete siige Hjem
dannede tilsammen en Bygd. Alle de, som byggede og boede i Bygden,
kaldtes med et fcrlles Navn Bpnder (bcen^i-, bu6n6r ? : Boende), og en
hver enkelt Bondes Bopcel kaldtes et 80l eller Bple (dol, dwli). Men
ikke alle Bonders Vilkaar vare de samme; nogle vare Haulder og ejede Odel,
andre dyrkede kun Hauldernes Jord til Leje, nogle nedstammcde fra frie
Forfcedre, andre fra frigivne Trcrlle; derved opstod efterhaanden Forskjellen
ej alene mellem Haulder og Lejlcendinger, men mellem de saakaldte store
og fornemme Bonder (Storbonderne) og de fattigere og ringere lorddyr
kere (Thorpare, Kot-Karle) og det var til denne ringere Klasse, Be
ncrvnelsen Karl" omsider indskrcenkedes, medens Haulden, der i Rigsmaal"
kaldes Karlens Ssn, blev anseet som en Mand af Betydenhed, og paa en
vis Maade kunde siges at indtage Jarlens Stilling i Samfundet, da larle
titlen selv indskrcenkcdes til nogle Faa.
4. Grcrndser. Mark.
Det er naturligt, at Gramdsen, ej alene mellem de sterre Landskaber,
men ogsaa mellem de enkelte Bygder og enkelte Gaarde i crldre Tider maatte
dannes, som den endnu tildeels dannes, ved Skovstrcekninger. Merede Ccr
sar siger om de gamle Germaner, at hvert enkelt Samfund scetter sin Mre
i at have saa store ødemarker omkring sig som muligt Han sigter her
tydeligt nok til de vilde Skovstrcekninger, som omgave de enkelte Bygder,
men angiver en urigtig Grund, hvorfor de i lcengere Tid vedbleve at verre
Odemarker; det var ikke, fordi Folket satte sin Wre deri, men fordi der
ved Siden af de til Agerdyrkning opryddede Egne, der naturligviis maatte
ligge de faste Boliger ncermest, ogsaa udfordredes det fornsdne Land til
Grcrsning for Kvceget. Man sinder derfor overalt, hvor germaniske Na
tioner have nedsat sig, at de enkelte Landskaber oprindeligen have vcrret om-
Af de i Tydstland saa ofte omtalte Lazzen, Liten, Leten eller Llden, der dan-
nede en egen Klasse mellem de Frigivne og de Fribaarne, kjender man hos os
intet Spor, med mindre det siulde vcere det gamle digteriste Udtryk likar (s.
Gudr. K.) om menige Stridsmcend, leiFu-liKi om en Lejlcrnding, lid om Herren
og liki, om en Samling af Familier, der Mede en Mand til Haren. Det
maatte altsaa ncermest vcere menige", ikke bydende Krigsfolk, som ved dette
Ord forstodes. Det er rimcligviis dannet af lii«, gaa, og betegner vel oprin-
delig Fodgcengere", Felgesvende. Den angels. Form Ilet (TEdhelberts Love §
26) synes riatignok ikke at forudscette denne Oprindelse.
’). Ccesar de bell. Gall. VI. 23. Civitatibus maxima laus est, quam latisLimlis
circum se v»st»tis liniliuL Lolitu6ineB lilibere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free