Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Gramdserydning.
romerske Forfattere her skulde have holdt sig til det mindre vcrsentlige, og
ikke til Dyrkningen af de egentlige Odelsgaarde; snarere sigte de enten til
Maaden. pm hvilken Landsbyboerne dyrkede deres Jord, eller til det Fcel
lesskab i Dyrkning, som maatte opstaa paa uudskiftede Odels-Gaarde mel
lem de enkelte Medlemmer og Grene af den fsrste Odels-Erhververs Wt,
eller hvad der er det rimeligste og hvad ogsaa vore celdre Love antyde, mel
lem de enkelte Lejlcrndinger paa et og samme Gods. Et Fcrllesskab iat
dyrke Ålmenning eller Grcrndsrmark omtales eller antydes idrtmindste itte i
vore celdre Love, ligesom ogsaa de Skove* der ej hsrle til Ålmenning, men
dannede Grcrndsen mellmi enkelte Gaarde og derfor tilhorte dem i Fcrllesskab,
allerede tidligt begyndte at blive udskiftede mellem Gaardejerne
Efterhaanden, som Befolkningen tiltog, maatte nu forst i de lavere Dele
afVygderne de mindre, mellem private Ejcre skillende, Skovstrcekninger blive
opryddede og omsider give Pladsen for nye Gaarde; siden maatte Raden
komme til de storre, Landfkaberne omgivende, Skovegne, og bele nye Here
der eller Landskaber maatte derved ftemstaa. Paa denne Maade er rime
ligviis Hedemarken (Hejdernes Grssndseskov) bleven opdyrket, og fortrinlig
Oplysmng i denne Henseende giver iscer Thelemarken, hvor vi have seet at
Opdyrkningen har sundet Sted fra to Sider, nemlig fra-Rogaland og Grenland,
uden at Lnndskabet derved strar kom til at danne noget eget Fylke, hvilket
ikke har kunnet finde Strd, forend Nybyggerne fra begge Sider havde mM
hinanden og paa en vis Maade smeltet sammen. Gt saadant Mode af
Grcrndseryddere og paafolgende Forening finde vi udtrykkcligt omtalt i en
sildigere Tidsalder, fra hvilken allerede sikkrere Vfterretninger håves ; Snorre
beretter nemlig, hvorledes Icrmteland opryddedrs af Nordmcond fra Thrond
hjeMs og det tilstsdende Helsingeland af Sviar fra Svithjod, men at laem
terne og Helsingerne (dog rimeligviis kun de ovre, der boede Icemterne
nærmest) forenede sig under den norske Konges Overherredsmme -). Paa
denne Maade ere vel flere Marker" blevne forvandlede til Fylker eller sccr
egne Landskaber 2). Meest gjennemgribende synes en saadan Opdyrkning af
Markerne at have vceret i Danmarks hvor Ordet Mark", er gaaet over til
at betegne det dyrkbare og dyrkede Land i Almindelighed. Men det maa
heller ikke glemmes, at hele det oprindelige Danmark, hvad ogsaa Navnet
viser, selv kun var en eneste Mark".
l) Der tales i vore aldst? Love ofte om stiftet og ustlftet Skovz men den blotte
Forudfeetning, at Skov kunde stiftes, medlærer at den ogsaa som oftest er
bleven stiftet. Udtrykket nwi-krein synes ogsaa at betegne en Grcendse mcllem
tvende Skove.
2) Se Snorre, Haak. God. S. Cav. 14, og iscrr Geijer, Gesch. Schw. S. 79, Note.
’) Man kunde formode at Raumarike ogsaa oprmdekg kun Har vceret Raumer-
nes Mark, besat af alle Ranmer i Fellesstab, indtil d^t foregedes ved Erob-
ringer og blev et R>ge".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
