Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Felget.
som raadede over meget Folk, men ejede intet Land" Og sta langt ned,
som ved den Tid da Christendommen indfortes, ja endog noget senere over
hoved saa lccnge Vikingetiden vårede, finde vi det omtalt som Skik og
Brug, at Sonner af kongclige Familier, der i Spidsen for en Krigerskare
gjorde Sstog for at herje i fremmede Lande, strar paa det forste Tog ved
Afrejsen fra Hjemmet udraabtes til Konger af sine Krigere, og sidenefter
stedse beholdt denne Kongelitel. Nu er det tydeligt nok, at den Omsten
dighed, at disse Tog foregik til Sos, her er aldeles uvesentlig, alene be
grundet i Norges seregne Beliggenhed og Umuligheden af lenger at kunne
foretage Erobringstog til Lands; det Vesentlige er Kongens Optreden
som Hevding for en Skare af Krigere, der have sluttet sig om ham i den
Hensigt at herje og gjsre Erobringer i fremmede Lande. Konge-Navnet
er saaledes fra fmst af knyttet til disse to Hovedpunkter, Grobringshensig
ten og Krigerfslget. Og her have vi ikke lenger en udrlukkende norsk,
men en celdgammel og egte germanist Institution for os. Tet er det saa
kaldte Fjelge Oomiwtus), bestaaende af hvad der i vore Oldskrifter kaldes
haandgangne Mend" eller Krigere, der med hellige Forpligtelser havde
sluttet sig til Kongens Person.
Tacitus, der sta omhyggelig havde iagttaget de gamle Germaners
Skikke og Sceder, giver os den eldste, men tillige den omstendeligste Frem
stilling af dette Fslges Bestaffenhed. De forctage sig", siger han, intet
enten i offentlige eller private Anliggender, uden at vere bevebnede. Men
det er ikke Skik og Brug at Nogen begynder at bere Vaaben, fsrend hans
Medborgere have erkleret ham voxen dertil. Da ’bliver Gnglingen paa
selve Thinget prydet med Skjold og Spyd, enten af en af Fyrsterne
(prinoipes) eller af fin Fader, eller af en ’Paarsrende. — Ser
deles hej Wyrd eller Forfedres store Fortjeneste kunne endog give un
ge Mennesker fyrstelig Vcrrdighed. De saaledes Vaabensmykkede flokke sig
om de sterkere og allerede prsvede Krigere; heller ikke er det nogen Skam
at vise sig blandt de haandgangne Mcend (eomiws). Ter er endog Gra
der imellem de haandgangne Mcrnd indbyrdes, alt cfter den Fyrstes Dom,
hvem de folge; de haandgangne Mcrnd kappes ivrigt med hinanden indbyr
des om at indtage den forste Plads hos Fyrsten, og Fyrsterne kappes om
at have de fleste og tappreste haandgangne Mcend. Dette er Anseelse og
Magt, stedse at vcere omgivne af en Skare udvalgte ynglinger; i Fredstid
er det en Mre, i Krigen et Vern. Og ikke alene i Fyrstens eget
Fylke, men ogsaa i alle Nabofylker erhvcrver han sig et berommeligt Navn
ved at have et Fslge, der udmerker sig ved Talrighed og Tapperhed; til
en saadan Fyrstcs Gunst bejler man ved Gestndtskabrr, og sender ham
l) Snorre Yngl. S. Cap< 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
