Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Udvandring.
Folgesvende med Navnet «Konge". Hiin Trang maatte fornemmelig opstaa,
naar den ovenfor (S. 114) omtalte Overbefolkning indtraadte, eller naar det
saa at sige var nodvendigt at vandre ud i sluttede Krigerhobe. Slige Hobc,
anfsrte af Drottner", drog da ud paa Tog, fra hvilke de vel undertiden
kom hjem med et brrsmt Navn, mange Nigdomme og Kongetitel for dc
res Hsvding, men ogsaa ofte slet ikke vendte tilbage, idet de underlagde sig
fremmede Lande og oprettede nye Niger, som Frankernes, Anglernes, Bur
gundernes, Vandalernes Vi maa endog verre berettigede til at antage,
at hvorsomhelst man i de celdste Tider seer et germanist Folk optrcede under
Konger udenfor sit oprindelige Fcrdreland, der har et saadant Forhold,
som det her skildrede, sundet Sted. Og navnlig vil det af det her Ud
viklede blive end mere indlysende, hvad der ovenfor er yttret om Grulerne,
at de nemlig ikke vare noget eget Folk, men alene Skarer af Krigere Har
lar), der hjemssgte fremmede Lande under Anforsel af Hsvdinger, hvilke forsaa
vidt de vare kongebaarne, forte Kongetitel, men ellers blot kaldtes Trottncr
Foruden Fellesnavnet Drott" var der ogsaa mange andre Navne,
hvormed de haandgangne Mcrnd betegnedes; i Norden var det swdvanligt
at kalde dem Hirdmamd, fordi de bevogtede deres Herre, og deres Skare
Hirden’); de kaldtes ogsaa Verdunger (angels, veorsun^g») fordi de
fik Sold; Huuskarle, fordi de opholdt sig i Nrottnens Huus; sinnur
’) De frankiste og normannijfe Forfattere fortcrlle omstandeligt, hvorledes bet i
Norden gik til ved en saadan Udvandring, nemlig at man, naar Landet blev
overbefolket, nsdte en fyeel Deel af de unge Mcend, udvalgte ved Lodkastning,
til at forlade Faedrelandet og erobre sig nye Bopcrle. Saaledes Dudo (c.
990) : Exuberantes,* atque terrain, quam incolunt, habitare non sufficientes,
collecta sorte multitudine pubescentiurø, veterrimo ritu in externa regna
extruduntur nationum, ut adquirant sibi proeliando regna, quibus vivere
possint pace poipetua (vuensne, p. 62). En «eldre Forfatter (fra c. 940),
siger endog at disse Udfejelser stede hvert ste Uar: Quoniam Danorum tellus
insufficiens est, moris est apud illos, ut per singula lustra multitudo non
minima, dictante sortis eventu, a terra sua exulet, et in alienis terris
m»n3i«nem silii l^un^un mnllu ad propria non reversura vindicet. (Tract.
de reversione B. Marti ni in Biirgundia, d’Achery spicileg. Vol. 3). £)g
William af lumioges omtaler enbog en Lov, ifslge hvllken Faderen drev alle
sine vorne Sonner fra sig, for at de kunde sege deres Lykke paa bedste Maade,
idet han kun beholdt een tilbage forn Arving.
2) Pcokops Beretning om at i>?t efter Slaget med Langobarderne faldt Erulerne
ind ingen Konge at have, forklares beft saaledes: at de ba tilfoeldigvlis ikke
havde nogen kongebaaren Mand i deres egen Midte, og maatte derfor sende
S3ub til Norden efter en saadan. Paul 2Barnefrieb beretter om den forste lan-
gobarbifJe Konge 2(ge(munb, at han nebftammebe ex prosapia Guningorum,
quæ apud eos generosior habebatur", (I. 14). Det er hsjst rimeligt, at man
her ffal loefe Cuningorum, og at gorf. altsaa kun har villet betegne Agelmund
som kongebaaren.
’) Af at Kli-K», bevare, hvoraf liii^ii-. Hyrde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
