Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Tralle
Landet ikke aldeles var grundet paa Fslge-Institutionen eller feudalistisk, men
at ved Siden af de egentlige haandgangne Mcrnd ogsaa uafhcrngige Thegner
deeltoge i Bescrttelsrn, og erhvervede sig ftit Odelgods.
6. Trcrlle, Frigivne.
Vi have undcrssgt de Fribaarnes Vilkaar i Norden, og gjennemgaaet
de Hovedklasser, i hvilke de declte sig; det staar nu kun tilbage at kaste et
Blik paa de Ufries rllcr Trlrllenes Klasse, der i fordums Dage, hvor li
det talrig den end var lige overfor den fribaarne Dccl af Befolkningen, dog
ikke indeholdt saa ganske faa Individer, og ikke spillede en saa aldeles übetydelig
Rolle, at vi her kunne forbigaa den med Taushrd. Rigsmaals Fremstil
ling af Trallens Udsrende og Haandtrring er ovenfor meddeelt; vi erfare
heraf, at Trcrllene ej alene i Almindelighed havde det raa og simple Mre,
der er en Felge af haardt og grovt Arbejde, men ogsaa en merkladen Farve
og visse Trcek, der synes at vidne om en anden Herkomst, end deres Her
rers. Og saaledes forholder det sig vel ogsaa, som vi allerede ovenfor have
yttret, i Virkeligheden. Man kan ikke fra forst af blandt Germanerne
selv tanke sig en sod Tralleklasse, men de forste Trcrlle have rimeltgvils
virret revede ved Erobringer fra deres tschudiske og skythosarmatiske Naboer,
fra hvilke fsrste Trcrlle igjen den senere, ved nye Erobringer og Menneske
rov, vrl ogsaa ved Salg, vedligeholdte og forsgede Trcellebefolkning, nedstam
mede saavel i Norden, som i Tydskland og andre germaniske Lande. Thi
Trcelle have visselig baade Tydskere og Nordboer strax ved deres forste
Udvandring fra Urhjemmet medbragt. Men disse medbragte Trcrlle kunde
alene verre Huus- eller FamilietrMe, knyttede til Herrens Person, ikke
Livegne, knyttede til en endnu ikke echvervct Jord. Saadanne kunde blot
opstaa. efterat et allerede bebygget Land var erobret, og saadanne fandtes derfor
aldrig i Norge, I Tydskland drrimod vare de almindelige. hvorom allerede
Tacitus vidner^), og her opstode derfor ogsaa flere Grader af Uftie, de
egentlige Huustra-lle, og de uftie lorddyrkrre (Liten) Ten samme For
skjel findcs ogsaa blandt Angelsarerne, og charakteristisk nok er det, at den
Livegne her kaldtes >V6gIK (d. e. en Briter) og den livegne Kvinde
(d. e. en Britinde), et talende Vidnesbyrd om at de overvund
l) Tacitus, Germ. Cap. 25 Ceteris «eivis non in nustrum murem descriptis
per familiam ministeriis utuntur; suam quisque sedem, suos pcnates re-
git; frumenti modum dominus, «ut pecoris, »ut vestis, ut colono, injungit,
et servus liactenus paret.
’) Se herom ovenfor S. 121. Disse Liter gjenkjendes i Romernes Lleli, germa-
niste Hjelpetropper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
