Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Forskjellige Tralle-Bencrvnelser.
*
ne Briter, ogsaa bleve gjorte til Livegne, og ofte vel endog til Huus-
Tratte !).
Den oprindelige Maade, paa hvilken Trcelle erhvervedes, synes at
have vceret Tilfangetagrlse i Krig eller paa hvilketsomhelst Herjetog, Ordet
lwilokinn eller kornuminn (hcrrtagen. krigsfangen) medfsrer derfor nersten
i og for sig Vegrebet om Trcrldom, og man har Erempel paa, at en hej
baaren Kvinde endog ved at roves af en Landsmand og fores hen til et
andet Fylke kunde blive anseet, som om hun var funken ned i Trcrllestand
Trallene betragtedes af vore Forfcrdre som Ting eller Lssore, forsaavidt
de kunde scelges, bortbyttes ellrr bortgives ; forresten synes Trcellenes Stil
ling at have vcrret ret taalelig. Den fa-lles Benevnelse paa en Tral eller
Trcrlkvinde, iscrr med Hensyn til deres Afhcendelighed, var man’); med
Hensyn til det tjenende Forhold, hvori han stod, Z^r og H7
(Tyende, an
gels. h6ov, gotisk Hiuß) 4). Ter gaves ogsaa andre Navne, som betegnede
den ufrie Stand, og som idetmindste senere hos vore Forfcrdre kunde bru
gcs i Flcrng med Thy" og .Man", men som maaskee fta forst af have be
tegnet enten forskjellige Grader af Trcrldom, eller forskjellige Beskjeftigelser.
Af disse maa forst og fremst merkes det bekjcndte Trlrl" (Hi-Nll) ;
dernest »r (opr. maaskee kun en «Tjener"), og »md»tt, der oprindeligen
blot kan have betegnet Tjenestrkvinde", (ligesom det gotiske «nliblllltz kun
betegner en Tjener i Almindeliahed) , men er senere gaaet over til at be
tegne en Trcrlkvinde ret og slet «). Andre Navne tyde hen paa scrregne
Brtjrninger i Huusvcesenet, og forudsattte saaledes et Kulturtrin, paa hvil
’) Det Angels. >Vk1,11,, vort v»!,-, Tydst villel», Slavist Woluk, >VI»K, be-
tyder oprindelig kun anderledes talende", og henfsres derfor af Angelsarerne
til Briterne (We»l»s, hvoraf W»!e8), af vore Forfcrdre til romanisttalende
Folk, Franstmand og Italienere, saa og af Tydflerne, af Slaverne til Ester-
kommerne af de romerffe Provincialcr ved Donau, hvoraf Navnet Wlacher".
2) Se Egils Saga.
’) Ordet svarer i Brug, dog ikke i Oprindelse, til det lat. mnncisiium.
") Af I’x kommer Ordet Uli (egentlig hiv)l», hi»), at gjsre til Tr«l.
’) forekommer ogs.m hos Angclsaxerne.
’) I Snorres Harald Haarf. Saga Cap. 40 omtalet en Kvinde af hsj Byrd, der
dog kaldtes Kongens «mkatt, chi, heder det, i hine Tider vare ogsaa fornem-
mere Mcrnd og Kvinder Kongen tjenestpligtige. Sagen har vel varet den, at
Ordet nmbatt i hiin Tid endnu ikke havde antaget den stadige Betydning af
Tralkv!nde". Naar Ccesar (B. G. VI. I.) taler om de saakaldte ilmbacti.
der hos Gallerne omgave de fornemmere M<rnd, stulde man nersten tro, at
han har overfort paa Gallernes Indretninger et Ord, han har hsrt fra de
tydske Stammer, med hvilke hau kom i Bersrelse, og som han i alle Fald
vistnok l,ar forklaret af det latinske amliisso.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0164.html
