Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Frigivne.
ket der allerede findes ordnede Huusboldninger. Trcrldomsstandrn overho
ved kaldtes som oftest heel betegnende «naug (d. e. Tvangstilstand).
Desuagtet var, som allerede ovenfor yttret, Trallenes Tilstand hos
vore Forfa-dre heel taalelig, langt taaleligere, end hos Romere og Gre
kere. Trallene havde sadvanligviis egen Ejendom, kunde endog besidde
Vaaben, som Herren ikke egenmcrgtigt var berettiget til at ftatage ham ’),
og kunde, naar de havde samlet Penge nok dertil, loskjsbe sig, ligesom de
ikke sjelden ftigaves 2). En saadan Frigiven kaldtes le^in^j, og vedblev
vistnok at siaa i et Afhcrngighedsforhold til Herren, men ikke langer saale
des, at denne havde nogen Forfsjningsret over hans Person, eller at han
ikke, naar han ellers havde Midlerne dertil, ganske skulde kunne forlade Her
rens Huus og nedsatte sig paa sin egen Haand. Sandsynligviis var det
Frigivne, as hvilke Lejlcrndingsklassen , idetmindste i de aldste Tider, for
nemmelig bestod; men i saa Fald var deres Retsforhold omhyggeligt sikkret,
thi i vore aldre Love er det Bestemmelserne om Landslejen", det vil sige
om Forholdet mellem Grundrjer og Lrjlcrndinger og disse indbyrdes, der
indtage den stsrste Plads, og ere affattede med stsrst Omstandighed. Af
andre Bestemmelser om de enkelte Klassers Rettigheder seer man, at den
Frigivne og den Frigivncs Son dannede en Mellemklasse mellem Trallen
og Bonden. Ter omtales og stundom mellem Frigivnessnnen og
Bonden en Mellemklasse. hvis Medlemmer betegnes med det besyn
derlige Navn Reks-Thegn (egentlig Vreks - Thegn) , hvilket Ord, der
kommer af »t reka eller vreka (»: vrage, drive bort), neppe kan an
det end sigte til, at de dermed betegnede Folk have fort et mere lsst og
ledigt Liv, end de fast bosatte Godsejere. Man skulde ellers formode,
at den Klasse af Smaahandlere, omvankende Krcrmmere, Pengesamlcre og
Pengeudlaanere, der altid opstaar i et allerede nogenledes ordnet Statssamfund,
fornemmelig har bestaaet af Frigivne eller Frigivnes Bern. Ved krigs
fangne og siden frigivne Tralle kom det dog naturligviis ogsaa meget an
paa deres oprindelige Stand, hvad Stilling det ester Frigivelsen tillodes
dem at indtage i Samfundet Og i det Hele taget behovedes der ikke
’) Se herom iscer den merkelige Beretning i Gisle Sursssns Saga S. 4. — Troel-
lens private Ejendom (ul-k») omtales oftere i vore «eldre Love. Erling
Skjalgsssn gav sine Tralle Grundstykker at dyrke, se Snorre Olaf d. H. Saga
Cap. 22.
’) At der i England maa have vcrret en Mcrngde Livegne, sees desforuden ej
alene af flere Diplomer, men ogsaa af Bedas Beretning om Biskop Wilfridh,
at han, da Kong Ceadwealha af Wessex havde givet ham Distriktet Seolesigg
(Selsey), strax frigav 250 der bosatte Livegne. (Beda, U. N. IV. 13).
’) F. Er. hvor den skotffe Jarl Mclduns Sen bliver Godsbesidder paa Island,
Landn. 11. t?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
