Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Frigivne.
ret mange Generalloner til at bringe en Frigivens Wtling paa samme Fod,
som Haulderne. Besiddelse af Land var dertil den vesentligste Betingelse.
Denne maatle det vistnok have sine Vanskeligheder at opnaa, da den med
Odelet forbundne Losningsret, som man egentlig kunde kalde Familiens
uforgwngelige Medejendomsret, saa at sige forvandlede ethvert Kjob af fast
Gjendom til et et Pantelaan, og gjorde Besiddelsen afkjobt Jordegods usikker,
eftersom dette ncesten til enhver Tid kunde indloses af de Odelsbaarne.
Tet er endog hsjst sandsynligt, at disse Bestemmelser om den udstrakte Lss
ningsret oprindelig ere vedtagne for derved at udestcrnge Pengepugerne af
lav Herkomst fra at komme i Besiddelse af Jordegods og derved trcrnge sig
md i Odelsbaarnes Kreds. Men der kunde dog toenkes saamange Til
fcrlde, hvor Gjenlssningen maatte blive de Odelsbaarne vanskelig eller umu
lig; eller hvor de idetmindste maatte finde sig bedre tjente med at modtage
en Pengesum, end med at faa Gaarden tilbage. Og endelig synes den
merkelige Vedtcegt fra gammel Tid af at have bestaaet, at en Konge, ved
at skjenke en Mand et Stykke Jord. derved ogsaa skjenkede ham det til
Odel. Kongen havde det saaledes i sin Magt, paa ecn Gang at ophoje en
Frigiven i Hauldernes Klasse ’).
Der skjelnes undertiden mellem to Slags Frigivne, nemlig den fuldstcrn
digt Losladte (le^sin^i), og den blotte Frigivne (srj»lBZM) 2). For
skjellen maa have bestaaet deri, at hine Frigivne strar ved en ud
trykkelig Viljeserklcering af Herren erhvervede en sterre Fritagelse fra de
Forpligtelser, der paahvilede ham imod denne, end den simpelthen Frigivne,
ligesom det ogsaa paa en vis Maade ligger i Ordet, at denne kun havde
betraadt det ftrste Trin af Frihedens Stige. Thi Ordet li.jk>lB (hvoraf
..Frelse" 3: Frihrd) er just det Ord, hvormed den fuldkomne personlige
Frihed betegnes ’).
Saavel Tacitus, som de fleste tydske og angelsaxiste Love omtale det
Tilfcrlde, at en fribaaren Mand kunde give sig selv i Trcrldom, naar han
enten ikke vidste at erncrre sig selv, eller ogsaa paa en eller anden Maade
!) Se den aldre Gulathingslov, Cap. 2711. Her omtales ogsaa flere andre Maa-
der, hvorved et Grundstykke allerede strar kunde erhverves som Odel. Ellers
udkroevedes dertil, som bekjendt, i det mindste i de Tider, fra hvilke vore aldre
Love i den Skikkelse, hvori vi nu kjende dem, skriver sig, en saare’lang Besid-
delseshcrvd, og det bliver et Spsrgsmaal om Odelet i de celdste Tider over-
hoved ved nok saa lang Besiddelse i den nye Kjsbers 2Et kunde praestriberes
for Scrlgercn.
2) Se nedenfor S. 144.
’) Ordet er sammensat af K-i og li»l8, betegner altsaa den, hvis Hals er fri",
altsaa den, der ej barer noget Trcrllemerke paa sig. Det gjengives derfor
ogsaa i latinske Dokumenter ved cnllum liborum".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
