Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Hevn
(f. Gr. ved Tab i Spil) var blrven en anden Mand en stsrre Sum skyl
dig, end han kunde bl tale ’). Ogsaa vore crldre Love forudscrtte Kreditors
Net til at tåge sig betalt i Skyldnerens Person, naar hans Gods cj var
tilstrcrkkeligt til at dcrkke Gjelden hiin frivillige Overgivelse i Trcrldom
ncrvnes dog ingensteds udtrykkeligt, men betegnes i svenske Love ved Ordet
(d. e. Gave-Trcel) ’), der visselig ganske svarer til det i den en
gelske Konge Henrik I’s Lov forekommende Udtryk »Bua 6»tione Bervu«",
hvormed hiin ftivilligt i Trcrllestand indtraadte, forhen fribaarne, Mand be
tegnes. Forresten er det i sig selv hojst sandsynligt, at dette Tilfcrlde ogsaa
hos os oftere er indtraadt.
7. Hevn. Fejde. 3lct-
Den fuldkomne Frihed, der tilkom enhvrr fribaaren Mand, indstrcenke
des, hvor de germaniske Samfundssorhold bestode i deres oprindelige Sim
pelhed, egentlig kun ved Familiebaandet, eller ved den patriarchalske Myndig
hrd, som hvert enkelt Familie-Overhoved udsvede over alle sine Tilhsrende
og Undergivne. Hver Familie, eller maaskee rettere ethvert Odels-Etablis
sement, dannede etslags Stat for sig selv, og var derfor ncermest anviist
paa sig selv hvor det gjaldt at forsvare dens egne personlige Rettigheder
ligeoverfor andre Familier. Denne Ret til endog med vcebnet Haand at
forsvare sine personlige Rettigheder, Retten til at fere Privatfejde, der
egentlig maa betragtes som et af de charakteristiske Kjendemerker for et
hvert uorganiseret Samfund, forupscrttes i de germaniske Love, og spiller en
Rolle i den germaniske Historie lcrnge ester Oprettelsen af den Statsmyn
dighet», hvis Hovedformaal det skulde verre at gjore en saadan Krigstil
stand mellem Statens enkelte Medlemmer umulig. Fortellinger om lang
varige Familiefejder, og om Udfsrelsrn af den Blodhevn, den ene Familie
ej alene ansaa sig berettiget men endog forpligtet til at tåge over en
anden Familie for et af denne paa et af hiins Medlemmer begaaet Drab
eller Overfald, forekomme i mange af vore Oldskrifter, iscrrdeleshcd dem, der
vedkomme Island, hvor Mangelen af en egentlig Statsmyndighed kaldte en Tin
genes Orden tilbage, som i Norge selv allerede for en stor Deel ved Is
lands Bebyggelscstid maa ansees for at vcrre tilbagelagt, nemlig den, under
hvilken de enkelte Fannlier udgjore ligesaa mange Smaastater, der selv udsve
deres egen Statsmyndighed. Det Ulempelige ved en saadan Tingenes Or
’) Tacitus, Germ. Cap. 24.
Mldre Gul. Lov, Cap. 71
’) Vstgstalagen, Drccp. B. XVll. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
