Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Saktal.
?
som efter modtagen Bod og besvvren Trygd desuagtet begik et Drab i
Anledning af den Sag, hvilken Trygden gjaldt^), blev derved en Niding
O Forråder)^), som ansaaes at v^re udstodt fra det ved scrllcs Lov be
skyttede Samfund (utlll^r eller utla^i-), det vil sige fredlss", og kunde
ustraffet drcrbes af hvilkensomhelst, hvis han forblev i Landet. Det ansaaes
tillige som Nidingsfierd, naar Drabsmanden ikke snarest muligt efter det be
gangne Drav offentligt vedkjendte sig dette, eller, som det hed, lyste sig det
paahcrnde (i^sin^); dette fulgte ligefrem af de om Privatfejde herskende
Grundanskuelser ; den betragtedes omtrent som en aabenbar Krig mellem
uafhcengige Magter, og Bederne ikke som Straf, kun som Sikkerhedsmidler,
indrettede af den erkjendte Statsmyndighed.
Da Fordelingen af de storre eller mindre Boder mellem de forskjellige
Familiemedlemmer ofte udkrcevede en for hine Tider vanskelig Beregning,
ansaaes det for nsdvendigt, at nsjagtige Lister derover indrettedcs. Saa
danne Lister kaldtes «likwl, og det synes som om disse Saktal overhovrd
udgjorde Hovedindholdet af den hele Lovgivning, eller den Teel, om hvilken
de under en fcrlles Lov forenede Familier eller Kommuner fsrst kom over
eens, ligesom man vel ogsaa maa antage dem for den Dccl af Lovgivningen,
der allerforst paa en eller anden Maade blev skriftligt optegnet; thi paa
anden Maade var det vel nemlig ikke muligt at fastholde en Mcrngde Tal
stsrrelser. Det heder derfor ogsaa om Halfdan Svarte, Oplandenes og
Vestfoldens Konge, at han satte Love, overholdt dem selv og tvang alle
Andre til at overholde dem, ligesom han og, forat Overmod ej skulde
krcrnke dem , selv indrettrde Saktal og bestemte Boder for Enhver efter
hans Byrd og Stand" ’). Her synes det visselig, som om Saktallet og
Bsderne udgjorde Hovedsagen og Hovedindholdet. Saaledes var det ogsaa
i Virkeligheden , thi det er just paa denne Statens Mellemkomst til Hin
dring af Familiefejder, at det hele Sammenhold mellem Familierne og fel
gelig det hele Samfund hvilede.
I den ovenanforte korte Beretning af Snorre navnes det udtrykkeligt,
at de i Saktallet bestemte Boder rettede sig efter Gnhvers Byrd og Stand.
Dette var Tilfcrlde i alle germaniske Stater, og der gives ikke een germa
nist Lovbog fra Oldtiden, som ikke nojagtigt bestemmer, hvor stor Bod der
tilkom Enhver efter hans Stand Men heraf fulgte, at ogsaa de for
skjellige Klasser eller Stomder NM maatte omtales, og deres gjensidige Rang
udhaves; og derfor er det Saktallet eller Kapitlerne om Drabs- og
*) Dette kaldtes at vega å veittar trygifcir".
°) XiKinF,-, af nid d. e. Ondstab, Troloshed, Forrckderi.
’) Snorre, Halfd. Sy. Saga Cap. 7.
") Endog den gamle russisie, af laroslav c. lU4O givne Pravda eller Lovgiv-
ning indeholder Bestemmelser herom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
