- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
144

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144 Familieliv.
der findes i de endnu opbevarede Christenretter for Oplandene og Viken,
finde vi disse Klasser ncevntei Trcel, Frjalsgjafe, Leyfinge, Hauld, Len
dermand (Herse) ’). Her skjelnes mellem Frjalsgjafe og Leysinge, men ikke
mellem Hauld og Bonde. Heraf skulde man ncesten formode, at Lejlcrn
dingsvcesenet ikke var saa almindeligt paa Ostlandtt, som paa Vestlandet,
eller at Gaardene allerede meget tidligt vare udstykkede i mindre Stytter,
som dog alle vare Odler, og berettigede deres Gjere til at boere Melen
Hauld. Navnet «Hauld" og Bonde" synes her omtrent at have vceret
eenstydigt, da det heder, at Lendermcrnd (Herser), der ingen Dccl have i
Kirkegaarden, skulle ligge i Vsndernes — herved kan blot forstaaes Haul
dernes — Plads. At drr mellem de her ncrvnte Klasser ogsaa paa øst
landet fandt Stigningsforhold Sted mrd Hensyn til deres saakaldte Ret,
og at navnlig Haulden ogsaa hrr som Normal>Ret oppebar tre Mcerker,
kan vistnok ikke betvivles. Vi erfare ved Sammenligning af alle de her
anfsrte Lovgivninger, at Klasseinddelingen, de enkelte mindre Aftigelser fra
regnede, over hele Norge var omtrent den samme, og at Klasserne i Hoved
sagen lade sig henfsre til de allerede i Rigsmaal antydede, saaledes, at der
af Trcelle-Klassen var udsprungen trende eller tyende (den Frigivne, den
Frigivnes Son og Reks-Thegnen, eller Frjalsgjafen og Leysingen); af
Karle-Klassen trende (Bonden eller den Aarbaarne, Haulden og Hersen);
og af larle-Klassen een (Kongen).
Efter den engang fastsatte Ret" bestemtes siden alle andre Beder for
stsrre eller minere Fornærmelser, der vare Rettens Indehaver tilfojede, eller
for stsrre eller mindre Fovbrydelser, Rettens Indehaver selv maatte begaa.
Maalestokken var given, og man behsvede blot derefter. at lempe Beregnin
gen. Kun enkelte Forbrydelser lode sig ikke afsone med Bsder, eller vare
saakaldte Übodemaal, nemlig de virkelige Statsforbrydelser og Nidingsverk;
de stillede Forbryderne, som vi ovenfor have viist, udenfor Loven (utw^r)
og gjorde ham derved fredlss.
8. Familielivet.
Da den germaniske Samfundsorden i sit egentlige Grundlag var pa
triarchalsk, og beroede paa en Forbindelse, ikke saameget mellem enkelte In
divider, som mellrm enkelte Familier, fulgte ogsaa hrraf, at Familielivet
blandt vore (eldste Forfcrdre spillede en langt vigtigere Rolle end Statsli
vet, der desuden for at trives paa den Maade, som det trivedcs i Grcrken
land og Rom, fordrer Borgernes Tilsammenboen i Stader, tvertimod den
’) Wldre Borg. Chr. R. Cap. 9. A3ldre Eids. Chr. R. 50.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free