- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
153

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

153
Templer
told), og ved Offerfesterne medbragte de nodvcndige Drikkevarer og ovrige
Fornodenhrderved Offringcrne Med andre Ord, Godr-Vcrrdigheden synes at
have vcrret arvelig i den Familie, hvis Odel Tempelgaarden selv var, og ftl
gelig var tillige den med Gode-V<rrdigheden forbundne Herse-Nccrdighed arvelig.
Tette ligger ligefrem i hine Tiders patriarchalske Forhold, under hvilke drt
bestaaende Forbund ikke var et Forbund af Individer, men et Forbund as
Slwgter. Slcrgterne fornyedes efterhaanden og maatte saaledes i poli
tist Henseende betragtes som uforgcengelige ; den Vcerdighed, der eengang
var kommen i Slcegtens Gje, kunde derfor heller ikke brrsves den, men ud
gjorde en Deel as dens Odel, og bevaredes saa at sige fideikommissarisk, ind
til den enten ved Salg eller paa andre Maader tilligemed Jorden kom ud
af Wttens Besiddelse. Dette var Forholdet paa Island, hvor det synes
fra fsrst af at have vceret de formedelst Kongemagtens Overvcrgt udvan
drende Nordmcends Hensigt at indrette sig saaledes, som det i Norge selv
vilde have feet ud, hvis Kongemagten ingensinde havde vcrret til, eller over
hoved at gjenoplive den (eldgamle nordisk-germaniske Forfatning.
Fylkestempel blev efter al Sandsynlighed det Heredstempel, der laa ncrr
mest Fylkes-Thingstedet, eller maaskee ogsaa omvendt: den Herse, der fo
rrstod Fylkestemplet, var tillige Fylkesforstander og lod Fylkesthinget
holde paa sin Odelsgaard. Undertiden forenedes ogsaa flere Fylker om et
fcrlles Tempel, f. Gr. det fsromtalte Mcrrens Tempel i Sparboen, hvor
alle de saakaldte Indthrsnder, eller Beboerne af Throndhjems fire indre
Fylker, kom sammen. Og de evrige, ovenfor omtalte Foreninger af flere
Fylker have ligeledes rimeligviis haft hvert sit fcelles Tempel i Ncrrheden
af Thingstedrt, hvor alle Fylkesforstanderne i Fcrllesskab eller skifteviis
forrettede Offringerne, ligesom de i Forening udncrvnte Rettens Vi
siddere.
Det er forresten ikke usandsynligt, at en enkelt mcrgtig Hevding ved at
opfsre et prcrgtigt Tempel og holde store Offerfester har efterhaanden kun
net drage Magten til sig, og at Kongemagten ogsaa ad denne Vej maaskee
allerlettest er kommen i Besiddelse af den arvelige Negjcringsmyndigbed,
saaledes at Kongen enten selv har oprettrt et Tempel, eller ved Vaabenmagt
’) Se Eyrbyggjasaga, hvor der fortelles om Tharolf Mostrarskegg, der allerede
paa Ven Moster i Norge havde ejet et anseet Tempel, og efter sin Flytning til
Island oprejste et lignende Tempel der, hvis Gode han blev, og til hvilket et
heelt Distrikt betalte Hovtold, ligesom der og paa Templets Grund holdtes
Thingsted for Distriktet, over hvilket Thorolf og hans A3t saaledes udsvede
baade den geistlige og civile lurisdiktion. Det er umuligt andet, end at Thorolf
paa Island saavidt muligt har sogt at bibeholde de samme Indretninger,
hvortil han i Norge var vant. Om Medbringelse af Fornsdenheder ved Of>
fringerne, isar Wl, tales iscer i Haakon d. Godes Saga hos Snorre Cap. i.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free