Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Kongemagt og Prestemagt.
swrre Landsdele, eller opinrde som Erobrer; der var Forbundsftr
fatningen omstyrtet, det hele Land blev den erobrende Konges Odel,
og de deres verdslige Magt berovede Herser eller Hcreds-Goder kunde af
denne blot beholde den gejstlige Teel tilbage; med andre Ord, her adskiltes
Preste-Standen fra Hovdinge-Standen. Et saadant Forhold synes, ifolge
Tacitus’s Skildring, for en Teel allerede at verre indtraadt i Tydstland
paa hans Tid, forsaavidt vi finde Presterne omtalte som forskjellige fra
Kongerne og Fyrsterne. Dog er det rigtignok at lcrgge Merke til, at vore
celdre Sagn ej alene omtale enkelte Goder, men hele Gode-Kollegier ved de
fornemste Templer. I Mglinga-Saga fortcrller Snorre, at der i Aas
gaard, Gudernes Hjem, var et Tempel med 12 Offrr-Goder eller Diar ’).
Denne Beretning angaar nu vistnok fabelagtige Gjenstande, men da det
heder, at Odin siden kom til Svithjod og der opfsrte Sigtuna-Templet,
hvor der offredes efter Msernes Scrdvane" kan man ikke betvivle, at
Sagnet har henfsrt til Aasgaards Tempel, hvad der fandt Sted i Sig
tuna’s, og at dette virkelig havde et Kollegium af 12 Offergoder, enten for
uden Kongen selv, eller med Kongen i Spidsen. Paa denne Maade kan
man vistnok tcrnke sig, at der ogsaa, hvor den crldre germaniske Forbunds
forfatning herskede, ved Siden af den egentlige Over-Gode, der tillige udevede
den verdslige Magt, fandtes Under-Goder, der kun havde med Offringerne
at bestille, og som altsaa virkelig kunne siges at have dannet en egen Pre
ste-Stand’). Vrd Templet i Hleidr var der upaatvivleligt ogsaa flere Go
der, om endog blot for at kunne udfsre de uhyre Offringer, som der aar
ligt fandt Sted. Man tsr saaledes ikke übetinget af Tacitus’s Ord slutte,
at Prestestanden overalt i Tydstland var adskilt fra Hersterstanden. Det
synes kun at have vcrret Tilfceldet hos de Folk, med hvilke han, eller Ro
merne, ncrrmest kom i Bersrelse, nemlig de sydligere og vestligere Germaner.
Om Sarerne vide vi gjennem Beda (se ovenf. S. 151)/ at Forbundsfor
fatningen endnu i en langt sildigere Tid hos dem var den herskende.
i) Yngl. Saga Cap. 2.
°) Vngl. Saga Cap. 5: Odin tog sin Bopal ved Malaren paa det Sted, som
nu kaldes Sigtuna; der opfsrte han et stort Tempel, hvor der offredes ester
TEsernes Sedvane".
’) Der ncevnes undertiden visse Bestillingsmcend, hvis Hverv upaatvivleligt synes
at maatte gjsre dem til etstags Gejstlige, nemlig de faafaldte hulir (Angels,
h^lv), der, som det lader, offentligt foredroge eller foresang Folket Gudelcrrens
Myther. Dette kunde de neppe, uden at vcere i Besiddelse af en hsjere Reli-
gionskundstab end Menigmand, og neppe engang udcn at vare indviede i Re-
ligionens Mysterier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
