- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
160

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160 Kosmogoni.
nes Angrrb. Og endelig erfarer man, at Lcrren om Nornerne, eller den
übetvingelige Skjebnes Gudinder, Horte hjemme ikke mindre hos Tydskerne,
end hos vore Forfcrdre
Lcrren om Verdens Tilblivelse lyder i Korthed saaledes: For alle
Tings Begyndelse fandtes de tyende Verdener, Muspell i Syd, fnld af
Lys og Luer, og Nistheim (Taagehjemmet, det taagede Frostbjem), med
Bronden Hvergelmer. Mellem dem begge var det svcrlgende Dyb Finnun-
F3-F3P, i hvilket der fra Hvergelmer strommede Edder-Aaer (oliv»^ar),
hvis Riim og lis modte Gnisterne fta Muspell. Heden af disse Gnister
belivede Riimdraaberne, saa at Jotnen Imer fremstod. Mer avlede
siden af sig selv flere Jotner, fra hvilke den hele Slagtaf Jotner stammede.
Tilligemed Amer fremkom ogsaa Koen Audhumbla, hvis Melk ncrre
de ham. Nen Mede de salte lisklumper; derved fremkom Bure, hvis
Son BM med en lotunkvinde havde Sonnerne Odin, Vilje og Vee.
Hisse Bors Sonner drcebte i hvis Blod alle lotnerne druknede
paa een ncrr, som reddede sig, og fra hvilken de senere Jotner stammede.
Vors Sonner forte WmersKrop ud i Ginnungagap og dannede deraf Jor
den, Ssen af hans Blod, Bjergene af hans Veen, Himlen af hans Hjerne
skal og Skyerne af hans Hjerne. Himlen prydedes med Gnister fra Mu
spell, og rundt om Jorden strommede det store Verdenshav. Paa Jordens
yderste Nand ved dette Hav maatte lotnerne tåge Bolig hiinsides Bjer
gene, og til Vcern mod dem, stabtes et Hegn eller en Borg om Jordens
indre Deel, som derfor kaldtes Midgaard, medens lotnernrs Hjem, Iy
tunheim, ogsaa kaldtes Utgaard. Mellem Himlen og Jorden tagdes Broen
Bcrv-Rost (Regnbuen). Den sorte lotunkvinde Nat og hendes Son, den
lyse Dag, afAase-Herkomst, satte Odin paa Himlen til at kjore hver sin Deel
afDognet over Jorden; ligeledes sattes de tvende Soskende Sol og Maane
til at kjore Solens og Maanens Vogn. Dvergerne, der ligesom Madker
havde faaet Liv i Krop, fik sin Bolig anviist i Jorden og Stenene.
Endelig ftembragtes de forste Mennesker. De trende Wser, Odin, Honer
og Lodur eller, som det ogsaa heder, Odin, Vilje og Vee van
drede ved Soens Bred, og fandt her ,to Trcrrr, af hvilke de skabte det
ene til en Mand, Ast, det andet til en Kvinde, Embla; Odin gav dem
Liv, Honer eller Vilje Forstand og Folelse, og Lodur eller Vee Blod og
Farve; til Bolig anvistes dem Midgaard, og fra dem nedstammede den hele
Menneskeflcegt.
») Thi saavel angelsariffe som oldsaxiffe Digte melde oftere om W?r<l eller
VVui-tl,, o: Urd; Hovednornen; fe Beowulfdigtet 1134, Heljand 146,
21, 163, 16. I engelske og flotff? Folkesagn ncevnes endnu »tlie Weir6 si«tor»«,
Skjebnesystrene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free