Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Kosmogoni.
og bagenfor hvilke Oceanet i en fjern Oldtid naaede lige ned til det kaspiske
Hav, medens det paa samme Tid beskyttede de kolde Egne i Nord, hvor
vore Forfcedre endnu mange Aarhundreder senere tcrnkte sig det egentlige
Istunheim, og hvor der maastee, som Enkelte have antaget, var en For
bindelse mellem Nordiishavet og den finske Bugt ’). Fra umindtlige Tider
har der i Ural-Fjeldene vcrret Tilvirkning as Metaller; det antages endog
sandsynligt, at det meste Guld, man i Nordeuropa fordum havde, er
kommet derfra; hvor der endnu findes talrige Levninger af Tschudernes
Bergvcrrksdrift^): der var saaledes Anledning nok for de Eldste Germa
ner til at lcrre Metallernes Tilvirkning at kjende, og scette den i Forbin
delse med Lceren om Dvergerne, eller det indre materielle Liv i selve Jord
legemet. Det oprindelige Midgaards eller Mannheims, det vil sige Germa
nernes, Plads var altsaa de frugtbare Egne vestenfor Ural, omkring Volga ;
norden- og sstenfor, ncrrmest Havet, var Istunheim, med kolde Orkener og
«lernskove" derfor heder det i de gamle Eddasagn, at Mserne maatte
fare ester eller nordefter for at komme til letunheim og fcrlde Troldene^).
Men naar disse, af lokale Forhold afhcrngige, Forestillinger skulde anvendes
paa de fra hine tildeels meget forskjellige Forhold i de Lande, hvor Ger
manerne senere opsloge deres Bolig, da maatte mangt og meget faa en an
den Farvning. Istnerne, Bjergenes og Arkenernes Beboere, kom nu i
Norge og andre Bjergegne til at befolke ethvert Fjeld, uden Hensyn til om
dette laa ved Havet eller ej; de traadte Landets Beboere saa at sige ncrr
mere ind paa Livet, og bleve Vjergtrolde, hvis Krig ncrrmest rettedes mod
Menneskene, medens Forestillingen om det egentlige Istunheim blev dunklere,
og dette henfsrtes til de fabelagtige Egne ved det hvide Hav. At Fore
stillingen om de smaa kunstfcrrdige Tverge, som man tcenkte sig saa msrke
at de endog ligesaa ofte kaldtes Svartalfer, og drres Hjem Svartalfe
heim, ogsaa for en Deel kan have vcrret paavirket ved Minoet om de i
Ural-Bergverkerne syflende Tschuder, er i og for sig ikke usandsynligt.
Vore Forfcrdres Kosmogoni indeholder altsaa umiskjendelige Neminiscenser
fra de Omgivelser, under hvilke den forst udviklede sig.
Verdensaltet og dets Opholdelse fremstilledes i vore Forfcrdres Gude
lcrre under en skjsn og betydningsfull» Allegori, som det undrrfulde Asketrce
l) Se iscrr Aler. Humboldt, Central-Asien" S. 529.
’) De kaldes endnu af Russerne t8<!l»u«!8kii knpi o : tschudiste Skjerp ; se Muller,
der ugrische Volksstamm, I S. 173.
) Se VuluspH Str. 32: »uBtr 8»l kin «Illn» i jlirnvil,!, (oster sad den gamle
Istunmoder i lernstoven.)
«) Sk»lda: Thor var faren i Bsterveg at drcebe Trold. Thor drager ligeledes
oster for at bessge Utgaardsloke, se Sn. Odda, 45,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
