Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Yggdrasil. Norner.
Igg«Drasil, der, hcevendc sig fta trende Rodder. af hvilke den ene ligger i
Nifthcim over Bronden Hvergelmer, den anden i Istunheim over den vise
Mimers Brond, og den tredie i Himlen hos Mserne over den hellige Ur
darbrsnd, omfatter hele Verden med sine Grene. Bestemte Tegn til at den
samme allegoriske Fremstilling har vcrret scrdvanlig blandt Tydskerne, findes
ikke, med mindre man som et saadant vilde anste den bekjendte af Saxerne
dyrkede Stette Irminsul (Vrrdens-Stotten) en Fremstilling, der dog
hverken i Hsjhed eller Skjonhed kan maale sig med vore Forfcedres, og
som, naar Alt kommer til Alt, maaskee ikke engang er ganske national
Paa den anden Side er Mgdrasils-Allegorien selv saa dyb og mystisk ’),
at man i alle Fald neppe kan antage den for at have udbredt sig blandt
det hele Folk eller den store Hob, men at man snarere maa anste den som
et Mysterium, der kun var kjendt og forstaaet af Faa. Hentydninger der
til forekomme derfor ogsaa kun sjelden hos yngre Digtere, og Begrebet om
den synes tildeels at have stydt sammen med Vegrebet om Altstyreren selv
smMusr, hos Angelsarerne meotocl) Derimod have ftere af de med
Vggdrasils-Lcrren forbundne Myther virret fatteligere og derfor faaet en
stsrre Udbredelse. Den meest tiltalende af dem er Lcrren om den hellige
Urdarbwnd under Askens Nod i Himlen. Ved denne, hed det, holdt
Guderne sit Thing og Domsted, der vogtedes af de tre store Norner, Urd,
Verbande og Skuld, Tidens og Skjebnens Gudinder, der opholdt Yggdra
sil ved Brendens hellige Vand, hvis Dom ikke engang Wstrne kunde rokke,
og som spandt Livets og Skjebnens Traade for ethvert Menneske, der fsd
tes paa Jorden Laren om Nornerne var, som det allerede ovenfor er
i) Dnivers3ll3 eolulnn», <zu»Bi BUstinenB nmni» ; Ruodolf. Fuld. hos Pertz.
11. 676.
2) Grimms Mythologi S. 757—759. Se herom nedenfor, 3die Afsnit, §4.
’) Asten, heder det, har sine Redder deels ved Hvergelmer, hvorfra, som det tid-
ligere er sagt, Verdensstoffet allcrferst vcrldede ud i Ginnungagapet, deels i
Istunheim, Naturkrcrfternes Dyb, deels hos TEserne, Livsprincipets Hjem. I
Trcrets Top sidder en Brn, dm alvidende Aands Billede. I Hvergelmer lig-
ger Slangen Nidhugger (Morkehuggeren) og gnaver dets Rod; mellem Vrnen
og Slangen lsber Ikornen Ratatast og scrtter Splid; i dets Krone lsbe fire
Hjorte og gnave dets Grene. Alt Symboler, der fremstille Kampen mellem
det aandelige og materielle Liv; Symboler, altfor vanskelige at opfatte, til at
de skulde kunne forstaaes eller endog kjendes af den store Hob.
) I de gamle Eddadigte bruges mMudr eller mMviir deels i Betydningen
Skaber", deels i Betydn. Tr«", Sverd"; i Angels, og Olds. er mitoll,
mewcl stedse Skaber, Altstyrer".
Navn llrkr (>V^rll), besilrgtet med vordinn eller urdinn (vorden,
steet); verKgiM (steende, vordende), og «llulci, af skulu (stulle), altsaa den
stullende, tyde sjensynligt paa Fortid, Nutid og Fremtid.
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
