Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Odin. Thor. Tyr.
*
kaldte Vaner, og heller ikke altid udgives for Odins Ssn. Thor (egentlig
honarr, angels, hunor, Tydsk lwngi-), var Tordenens Gud, og som saadan
tillige Veirligets, Regnens, og Kornmodningens Herre»), Wsrrnes og
Menneskernes Vogter mod Jotnene. Tyr (Angels. ?m, Tydsk Xiv),
kaldes og blandt Hsjtydskerne Elf og maa ansees som den egentlige
Krigsgud. Sandsynligviis var han endog i sin Tid ansett som den for
nemste af alle Guder, eller som den eneste Gud, saalcrnge de polytheistiske
Forestillinger endnu ikke havde fortrcrngt Monotheismen. Thi hans Navn
bruges i Fleertal (tiv»r) ofte som Navnet paa Guderne i Almindelighed,
og svarer ganske til det latinske veus, det oldindiske 6^uß. Som Krigsgud
synes han at have dannet en scrregen Trilogi tilligemed Odin og den blinde
Hpd (egentlig Hadu), om hvilken vore Oldsagn vide lidet at fortcrlle, men
hvis Begreb noksom betegnes af vort kos, den angels, kesiw, det tyd
ske Ks<ju, der, sat i Spidsen af Ord og Navne, altid betyder Krig",
Strid" 2).
Odins Hustru, Thors Moder, var Jorden, ogsaa kaldet
og N1067N, Tacitus’s eller rettere Goternes Nertkus, der siden i vor
Gudelcrre er blrvet en egen mandlig Guddom, ligesom Fjorgyn ligeledes
optrcrder som et mandligt Vcrsen, der deels synes at falde sammen med
Thor, deels ncrvnes som Fader til Frigg, Odins saakaldte anden Hustru °).
Frigg er derimod selv, hvad vi allerede ovenfor (S. 57) have antydtt, in
gen anden end .,lord", og hendes Navn kun en egen Form for tru (eg.
fri^v) 9: Fruen, Herskerinden. Hun falder saaledes, hvad drr og oven
for er viist, ganske sammen med krevja, der i vor crldre Gudelcrres senere
Form fremtrcrder som Kjcrrlighedsgudinden, og dog endnu i hvert Slag
deler Valen (de faldne Krigere) med Odin. Om Njsrds, Frey’s og
Freyjas Optrceden som scrregne Guddomme, eller, hvad mythologiske
Skrifter kalde Vanernes Optagelse i Guderncs Tal, er der allerede forhen
talt, (S. 57) og vil drr fremdeles nedenfor blive talt, hvor der handles om
Frey og Zjnglinge-Stammen i Norden Her udtale vi kun den Mening, at
Frey, Njord og Freuja som scrregne Guddomme ikke tilhore enten vore
Forfcrdres eller Tydskernes crldste Gudelcrre, men kun skylde den gotiske
Cultus’s Tillempning paa den nordiske deres Oprindelse.
i) Adam Brem. IV. 26: Thor prNsiljel in «ere, qui tonitrus et fulmina, ven-
tos imbresque, «oren» et fruges gubernat.
°) Se om Tyr, iscrr Grimms deutsche Mythologi S. 175 fgg. Tyr eller Tius
er ingen anden end den af Tacitus omtalte liusko eller I’ivisko, fra hvilken
Germanernes Sloegter skulde nedstamme, og hvilken her aabenbart optrceder
som Germanerfolkets Ur-Guo.
’) Se herom Grimm: deutsche Mythol. S. 157, 235.
<) Se nedenfor, 3die Afsnit Z 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0193.html
