Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Religionens Udartning.
>at kunne have belragtet dem, da Religionen endnu var slmplere og ncrrmcre
Monotheismen, da Odin endnu i Virkeligheden var Alfader", og de mange
«enkelte Personligheter ikke havde udvikltt sig af hans i alle Retninger vir
kende Grundkraft. Ved at splitte Guddommen i saa mange Individualitetcr
havde man efttrhaanden gjort den menneskelig og forgcengelig ; dette Me
man, og saaledes maatte Mserne nodvendigviis forgaa ved Ragnarskkr og den
luttrende Surts-Brand. Den eneraadendeAlfader maatte derimod selv raade
for Verden og dens Skjebne; han var saavel Muspcks, som de svrige Ver
deners Herre; han maatte staa udcnfor Odelcrggelsen, ikke selv gaa til
Grunde i den; han maatte paa eengang baade vcere Odin, Surt, og den
Mcegtige som raader for Alt" ’ ). Gftersom Guderne eller Wstrne blrv
flere, sank de ogsaa i Vcerdighed, og deres Virksomhet» blev mere mate
rie!"). Guderne selv bleve fornemmelig Krigsguder; den milde Freds
og Uskylds-Gud Balder tcrnktes dod og begraven; Vaabenfmd blev
den fornemste Tyd, og Vaabendsd den vedste Adgang til Odins Haller
Men hvorledes Levningerne af den oprindelige, renere Lcrre ved Siden heraf
og tilderls i Modscrtning dertil, holdt sig i Folketroen, derom vidne, saavel
1) Man behsver neppe bedre Beviis for, at vore Forfcrdre, trods Lceren om
A3sernes og Odins egen Undergang, dog oprindelig tankte sig Alfader eller
Odin som den, der raadede over det hele Universum, og var ophsjet over
Jordens Omverlinger — fslgelig var baade Muspells og Jordens Herre, baade
Surt og Odin, — end den yngre Eddas egne Udsagn i Cap. 3, at Alfader er
fornemst og crldst af alle Guder, at han lever evindelig, styrer det Hele, raa-
der for Smaat og Stort, stable Himmel, Jord, Luft og Mennefket, og gav
Mennesket dets udodelige Sjel; at alle Mennefler, der have levet retteligt,
stulle vcere hos ham i Gimle eller Vingolf, men alle onde Mcrnd fare til Hel
og derfra til Niflhel nede i den 9de Verden". Her opregncs desuden tolv af
hans Navne: de samme, der forekomme blandt Odins Tilnavn i Grimnismaal
Str. 46—50, Her er cj Tale om Vaabendsd; her stal Alfader eller Odin
selv opholde sig i Gimle, den herlige Bolig, som vedvarer efter Ragnarskkr, og
om hvilken det efter et af de celdste Haandstrifter afEdda (det uppsalfle) heder
(c. 52) bedst er det at vare i Gimle med Surt". Her falde saaledes aa-
benbart Odin, Alfader og Surt sammen, saavelsom Gimle og Aasgaard, af
hvilken Vingolf var en Deel (e. 44); ligesom ogsaa Niflhel i den 9de Verden,
ved Hvergelmer, ojensynligt er betragtet som eenstydigt med Naastrandene.
Det er allerede ovenfor (S. 19) viist, hvorledes Tacitus lader de gamle Tyd-
flere opstille Tuisto eller Twist (d. e. Tius, Tyr), som den Gud, fra hvilken
de udledede deres Herkomst. Man flulde heraf formode, at dette gamle Sagn
endnu betegnede Tyr som den sverste eller eneste Gud, at Odin eller Alfader
selv fortrinsviis kaldtes Tyr eller Tius, d. e. Guden, ligesom vore Forfcedre
kaldte alle Guderne tilsammen livar. Men isaafald bliver den i Veluspaa Str.
58 forekommende Benevnelse Fimbultyr (o: Ur-Herren eller den evige Herre),
om hvis gamle Runer (Mysterier) de yngre 2Eser skulde samtale, saare moer-
kelig; thi den passer just paa den «eldste, eneraadende Guddom.
2) Det er derfor let at begribe, hvorfor lornandes oversetter det gotiske «nxeiz
ved »em>6ei d. e. Halvguder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
