Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Gudsdyrkelse.
*
14- Gudsdyrkelse
3et er allerede forhen viist, hvorledes vore Forfcrdre dyrkede Wserne
i Templer eller Hov, og at der endog er al Rimelighet» for, at der har
vcrret bestemte Fylkes- og Hereds-Hov over det hele Land. Men desfor
uden finde vi ogsaa simplere eller, om man vil, mere oprindelige Helligdomme
omtalte. Tacitus ncrvner hellige Lunde eller Skove ’), i vore og de an
gelsaxiske Oldskrifter omtales ogsaa Harger eller Horger (liai^r, angels-
Ilo»rss), simplere Offersteder under aaben Himmel, indrettede as sammenstil
lede Stene -). Ogsaa H^je opfsrtes undertiden for paa dem at anstille
Offringer^). Templerne selv maa, efter de Beskrivelser, der endnu ere os
levnede, ofte have vcrret prorgtigt indrettede men afTacitus’s nysncrvnte
åttring, at Germanerne ansaa Guderne for hellige til at indsluttes inden fire
Vcrgge ellcr ftemstilles under Billeder, maa man slutte, at Templerne tilhere
en forholdsviis senere Tid, da Religionen havde tabt sin oprindelige Sim
pelhed. Templerne og deres ncermeste Omgivelser var fredhellige (ve), og
den, der ved en voldsom Handling kraenkede Helligdommen, blev derved fted
lss (var^r i v<sum) ; det var ej engang tilladt at berre Vaaben i Temp
lerne. Med Opforelsen af Templerne synes og Gudernes billedlige Frem
stilling at have gaaet Haand i Haand; Gudebilleder, efter al Sandsynlighed
udskaarne i Trcr, omtales paa mange Steder som opstillede i Templerne;
undertiden var der i et Tempel kun eet, undertiden flere Billeder, af hvilke
cet dog altid synes at have haft en fornemmere Plads end de ovrige; i
Norge var Thors Billede somoftest udmcrrket paa denne Maade. Bille
derne vare scedvanligviis opstillede paa etflags Altere eller Forhojninger stwll^l).
Man havde ogsaa mindre Gudebilleder udenfor Templerne, nemlig i Husene
de saakaldte Andveges-Suler eller Setstokker, Trcrpiller, hvorpaa rime
ligviis en eller anden Guds Billede var udskaaret, af hvilke een stod paa
hver Side af Bondens Hsjscede, med den nedre Ende fastet i Jorden ; Bil
leder af Teig eller Leer, og endelig meget smaae Villeder af Mrtal eller
Been til at boere i Lommen som Amuleter
») Tacitus, Germ. Cap. 9, 39. 40, 43. Han siger udtrykkeligt, at Germanerne
ansaa det under Gudernes Vccrdighed at tilbedes inden Vcrgge og i Billeder.
) Se ilcer Hyndluljod Str. 10. Et Sted i Vestergstland kaldes endnu Harg-
ene", hvor der sees en betydelig Steenscrtning af det Slags, der ogsaa ofte
findes i Norge, nemlig af sterre Stene, opstillede med visse Mellemrum.
Undertiden synes Hargerne at have haft Tag, thi i den «eldre Gul. 3. c. 29
saavelsom det deraf udstrevne Cap. 98 i Sverres Christenret tales der om at bygge
Huus og kalde det Harg". I Beowulfdigtet v. 49 tales om Kearzli-Hl^arg-Telt).
’) A3ldre Gul. 3. o. 29, Sv. Chr. R< c. 98 tales om at lade (,: reise) Hsje",
som et eget Slags Afgudsdyrkelse.
Olaf Trygv. S. Cap. 172. Vatsdsla S- Cap. 9, 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0204.html
