Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Offringer.
Gudernes Tilbedelse og Dyrkelse skcete ved hsjtidelig Paakaldelse, led
saget med Offringer; hele denne hedenske Gudstjeneste kaldtes dlot. Of«
fringerne var scrdvanligviis blodige. Dyr, og undertiden Mennesker, slag
tedes foran Gudernes Billeder eller i deres Helligdomme; Blodet, der kal
dtes klaut (d. e. det Varslende) samledes i en Bolle, Hlautbollen, fta hvilken
det med Teener, der lignede Vievandkvaste, smurtes paa Altrene og stcrnke
des ud over det forsamlede Folk. Ester Offringen selv fulgte scedvanligviis
rt Gilde, hvorved man gjorde sig tilgode med Offerdyrenes kogte Kjsd, og
tomte hsjtidelige Skaaler (minni) af de fyldte Drikkehorn (tull), som tilli
gemed Offermaden indviedes af den forrettende Gode. Der omtales og et
steds, at Gudebillederne af tilstedeværende Kvinder indsmurtes med Fedt,
varmedes ved den paa Gulvet brcrndende Ild, og wrredes med Duge; for
resten kjende vi ikke meget til vore Furfcrdres Religionsceremonier
Menneskeoffringer omtales saavel hos vore Forfcrdre som hos Tydskerne.
Tacitus siger udtrykkeligt at Vodan, eller, som han kalder ham, Merkur,
til visse Tider hcedredes ved Mennesteoffringer. Egentlig kunde man sige,
at enhver Krigers Drab var en Offring til Odin ; og der findes endog An
tydninger til, at enkelte Mennesker allerede af sine Forceldre indviedes, eller
selv indviede sig, til en eller anden Guddom; var drnne Guddom Odin,
krcevede han, som man troede, efter en vis Tids Forlsb den Indviedes
Liv 2). Endog paa Sottesengen kunde den doende Kriger, som det synes, indvie
sig til Odin, ved at lade sig mcerke med Geirs- (d. e. Spyds)-Odd
Tacitus har vistnok Net, naar han iscer scetter Menneske-Offringerne i For
bindelse med Odin; thi ham, meente man, var det meest magtpaaliggende at
forsge Ginherjernes Tal, og der dannede sig endog Sagn om, hvorledes han
ved Underfundighed ssgte at tilvende sig saadanne Offre°). Det fattes hel
ler ikke paa Sagn, der berette, hvorledes Konger og andre fornemme Hovdinger
offredes til Odin af deres egne Undersaatter, forat disse kunde faa et godt
Aar 6). Forresten synes det isccr at have vceret Tralle og Forbrydcre,
som offredes. Med den gotiske Frauja- eller Nerthus-Dyrkelse vare store
Mennesteoffringer forbundne. Hvert 9de Aar offredes saaledes ved den store
Offerfest i Hleior paa Scelund 99 Hunde, 99 Heste, 99 Hoge, eller i
Mangel deraf Haner, og 99 Mennesker. (Ivfr. S. 58). Og i Uppsala of
!) Fridthjofs Saga Cap. 9. Om Skikke ved Offringerne se forresten Keyscr:
Nordmcendenes Religionsforfatning i Hedendommen" 111. § 21.
’) Tac. Germ. Cap. 9.
2) Se noeste Afsnit 8 11, om Vikar, jvfr. Halfs Saga Cap. I, Gautreks S. Cap. 7.
4) Yngl. Saga Cap. 10. Se herom forresten nedenfor 3die Assnit, 84.
°) F. Er. Det anfsrte Sted om Vikar, Gautreks Saga Cap. 7.
’) Yngl. Saga Cap. 18. 48.
Munch. Det norstMolli Historie. /. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
