Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Offerfester. Gudsdomme.
fredes ligeledes baade Dyr og Mennesker, hvilke sidste decls styrtedes ned i
en Sump, decls ester Offringen ophccngtes i den hellige Lund ’ ).
Offringcr kunde hos vore Forfcedre vistnok finde Sted lejlighedsviis,
eller ved enkelte scrregne Anledninger, men der ncrvnrs dog ogsaa storre Of
ferfester, der regrlmcessigt holdtes til brstemte Tider. Disse Offerfester var
hos vore Forfcrdre trende, nemlig 1) Vinternatsblot, ved Vinternat (14
Octbr.) eller i Begyndelsen af den saakaldte Gor-Maaned eller Slagtemaa
ned; man hilsede da, som det hed. Vintren, og offrede for et godt Aar ;
2) Midvmtersblot, luleblot eller Thorreblot, der afholdes i tre Dage
ved Midvinter (14 Jan.) eller Begyndrlsen af Thorremaaned, for at bede
Guderne om god Afgrode, godt Aar og Fred ; og 3) Sommerblot, der og
kaldtes Sejerblot, afholdt Sommerdag (14 April) eller ved Vegyndelsen
af den saakaldte Gaukmaaned, for at nedbede Held og Sejer i de forestaa
ende Krigstog Der omtales ogsaa Offerfester med lcrngere Mellemrum ;
saaledes holdtes de store Fester i Hleidr paa Scrlund og i Uppsala ikkun
hvert 9de Aar. Disse synes at have voeret scrregne for Frauja- og Ner
thus-Dyrkelsen.
Det er allerede ovenfor omtalt, at Rettergangen hos vore Forfcrdre
stod i den nojeste Forbindelse uned Gudsdyrkelsen. Dette gjaldt i Scrrde
leshed de fornemste ved Rettergangen forefaldende Veviismidler, nemlig Eden,
og de allerede i den hedenske Tid brugelige Gudsdomme. Eden aflagdes
enten i et Tempel eller paa Thinget, og da vel snarest i det paa Thingplad
sen staaende Tempel, idet den Svcrrgende holdt i sin Haand den saakaldte
Stalle- Ring eller Baug, dyppet i et nysslagtet Offerdyrs Blod, og
hojtideligt paakaldte den almcegtige Aas (Odin), stundom alene, stundom
tilligemed Frey og Njsrd Af Gudsdomme var Holmgangen eller den
hsjtidelige Tvekamp den scedvanligste ; den havde sit Navn deraf, at den op
rindelig, eller hvor der gaves Lejlighed dertil, holdtes paa Holmer, for at
Kamppladsen paa den Maade kunde have en bestemt, for enhver af Par
terne uoverstigelig, Gramdse, og de kcrmpende selv vare mindre udsatte for at
forstyrres. Paa slig Holmgang vil der i det Folgende forekomme flere
Erempler, hvoraf de dermed forbundne Skikke kunne sees. Man skjrlnede
forresten mellem simpelt Eenvige (Enekamp), hvorved Formaliteterne var
G,
’) Thietmar, I. I. e. 9 (Pertz i Mon. Germ. S. 739) Adam. Brem. IV. 27, Schol.
134. 137. I de 99 af hvert Slags hos Thietmar synes der at ligge en Feiltagelse.
Scholiastcn hos Adam. Brem. siger, at der i Uppsala i 9 Dage hver Dag of-
fredes eet Menneske og 8 Dyr, tilsammen 9 Mennesker og 72 Dyr. Rime-
ligviis offredes i Hleidr enten 1 Menneske o^ It) Dyr, eller 2 Mennesker og 9
Dyr dagligt, tilsammen 99.
2) Se isaer Ungl. Saga Cap. 8.
’) Landn. B. IV, 7. Vigaglums Saga c. 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
