Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Leveregler.
delje med Inglinge - Mtens Optrcrden som den, der tilsidst erhvervede
Herredommet i Landet, hvorom der i det Folgende vil komme til at hand
les udfsrligt !).
Ogsaa Giftermaalene synes at have virret sluttede under religiose Ce
remonier. Der findes Antydninger til, at en formelig Vielse fandt Sted,
ved hvilken Eds- og Forbunds-Gudinden Vaar paakaldtcs Og ved
Arve-01, eller Begravelses-Gilder, maaskee og i de fleste sterre Gilder, sy
nes omtrent de samme Mindeskaaler, eller Skaalcr for Guderne, som ved
Offergilderne, ledsagede af hsjtidclige Lofter, at have virret tsmte
Aasa - Religionen maa ifolge sin Oprindelse og Udviklings-Gang mere
betragtes som et Udtryk af Folkecharakteren, end som dm Rettesnor, ester
hvilken Folkecharakteren formede sig. Den indlod sig ikke paa at opstille
nogen absolut Dyds- eller Scrdeligheds-Lere, den antyder kun i Alminde
lighed Dyden som priisvcrrdig og medforende sin Lsn, Lasten som asskyelig
og hjemfalden til Straf, men forresten ere dens Lcerdomme meestendeels
Leveregler, der indstjcrrpe den Maade at tåge Livet paa, som vore Forfe
dre ansaa for den sornuftigste, og prise de Ggenskaber, som de ansaa sor de
bedste. De indstjcrrpe saaledes, foruden Tapperhet» og Udholdenhed, hvad
der vel ansaaes som det fornemste, også/ Venlighed i Omgang, den stsrst
mulige Gjestfrihed og Gavmildhed, Overholdelse af Lsster og Ed, Trofast
het» i Venskab og Kjcerlighed, men tillige Forsigtighed i at slutte Forbin
delser, som overhoved i Ord og Handling, Agtelse for Alderdommen, Omhu
med de Afosdes Lig, Grhvervelse af en selvstendig Stilling, af et godt
Navn og et bersmmeligt Eftermele Disse Livsanskuelser maatte ftem
trcede kjendeligt i alle de Trek, der saavel om vore Forfedre, som om Ger
manerne i Almindelighed ere opbevarede. Fornemmelig indtager deres Gjest
frihed og Gavmildhed en isjnefaldende Plads. Tacitus giver allerede Ger
manerne det Lov, at de fremfor andre Folk yttrede Tilbsjelighed til at
holde Selskaber og vise sig gjestfrie; at de ansaa det for en Skjcendsel at
vise nogetsomhelst Menneske fra sin Dor ; .at man i saa Henseende ikke skjel
nede mellem Kjendt eller Ukjendt, men modtog Enhver med den samme übe
grcendsede Gjestfrihed, og tillige scrdvanligviis ved Afskeden gav ham Forcr
ringer^). Han fsjer til, at endog de vigtigste og alvorligste Stats-Anliggen
l) Se nedenfor i naste Afsnit § 4.
2) Thrymskvida Str. 30, hvor det heder: vier os sammen under Vaars Haand."
’) Det var is<rr ved Mindestaalene over de Afdsde, og ved Bragebageret (Lia-
ggslill), at siig? Lester (lieiztren^n^ar) synes at have varet asiagte; Snorre
Yngl. S. Cap. 40, 01. Tr. Saga Cap. 39.
Slige Leveregler findes iscer i det gamle Eddadigt N»>»M2l.
Tacitus, Germ. Cap. 21, 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
