Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Forlystelser.
der afhandledes under Drikkelag, og at man endog var af den Mening, at
Sindet da baade var mere oplagt til at vise Oprigtighed, og mere opflam
met til Stordaad; at det ej ansaaes for Skam at tilbringe Dag og Nat
under Drikkelag, men at der ogsaa under disse Drikkelag ej sjelden opstod
Trcctter, der endtes med blodig Kamp, ja endog Drab. Vore egne Old
skrifler meddele Trcrk, om end fra en noget sildigere Tidsalder, der paa
det nojeste stemme med Tacitus’s Skildring. Isccr synes de haandgangne
Mcrnds Liv hos Kongen eller Drottnen at have vceret et daglig fortsat
Drikkelag, hvor det endog, hvis man skal fcrste Lid til enkelte Beretninger,
maa have gaaet meget vildt og larmende til i). Men hvad der igjen for
en stor Deel maatte bidrage til at raade Bod paa Larmen cg forebygge
voldsomme var Kvindernes hyppige Ncrrvomlse i Laget, ej blot
som Tilskuerinder, men som virkelige Deeltagere i Lystigheden; isoer var det
Husets Frues eller Datters Hverv at rcekke Bcegeret’til de fornemste Gje
ster-). Sang og Spil synes at have udgjort en vcesentlig Deel af den
selskabelige Underholdning. Hvis man kan anvende Skildringer af, hvad
der hos Angelsarerne fandt Sted, paa vore Forhold, bleve ved stige Lej
ligheder ej alene Forfcrdrenes Bedrifter forherligede, men undertiden maatte
endog hver Gjest afsynge en Sang til Harpen, som gik rundt i Laget
Af andre Forlystelser synes allerede i de crldste Tider Legemsøvelser, som
Kaplsben og Brydning, visse Lege, som etslags Boldspil og Vrttspil, og endelig
lagt, fornemmelig med Hoge, at have vcrret de scrdvanligste. Sverddands eller
Springen over Svcrd, hvilken Tacitus omtaler som den blandt Tydskerne ene
brugelige Art afSkuespil, synes man hos vore Forfcrdre ikke at have kjendt.
Om Germanernes, fslgelig og vores Forfcrdres, Skik, altid at berre
Vaaben, er der allerede ovmfor talt. Disse Vaaben var dog fornemmelig
Angrebsvaaben ; Forsvarsvaabcn, paa Skjoldet og Hjelmen ncrr, var ej
almindelige til dagligt Brug, og anvendtes stundom ej engang i Kampen,
da Flere satte sin A3re i, uden saadant Vcrrn at trodse Dsds - Faren.
Men paa at besidde ypperlige Angrebsvaaben satte man en overordentlig
Priis. De hos vore Forfcrdre meest brugelige Vaaben var, iscer ester de crldste
Se Bestrivelsen over Livet ved Rolf Krakes Hird i denne Konges Saga,
Cap. 33, 34, Saro, 2, Bog S. 86, 87 z og ligeledes Beskrivelsen over Livet
i Kong Frodes Gaaro hos Saxo, ste B. S. 204.
°) Ynglinga Saya Cap. 41. Beowulfdigtet, V. 1178 — 1237, 4035 — 4033.
2) Beowuls, V. 2119 — 2319. 1742 — 1819. Beda forteller i sin Kirkehisto-
rie udtrykkeligt om Ccedmon (dod 680) at han, uagtet han i sin modnere
Alder udmeerkede sig saa meget ved sine religiose Digte, dog ikke i sine tidli-
gere Aar havde sunget verdslige Sange, men at han i Gilder, hvor den Mor-
stab fandt Sted, at Alle skulde synge efter Ordenen, forlod Laget, naar han
saa Litharen (Harpen) komme nacrmere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
