Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Sovcrjen.
almindeligt i Tydskland, at Alle havde Hjelme, da Mangelen M Metaller
endnu dertil var for stor; en saadan Mangel antydes dog ikke i vore Old
skrifter, men det er dog i sig selv rimeligt, at de mere «bemidlede da, som
senere, hjalp sig med simplere Hovedbedcekninger. Nordmendenes Skjold
synes, deels ester Beskrivelserne, deels ester dem at dsmme, som endnu
ere vedligeholdte, at have veret af samme Slags, som de, Tacitus tilleg
ger Goterne, nemlig runde, og heller ikke synderlig store, sedvanligviis af
Lindetre, belagte med lernplader, og forsynede med en Bule (ri>n6)-
Forresten brugte man som Forsvarsvaaben ogsaa Brynjen eller Serken,
bestaaende af i hinanden gribende Smaa-Ringe. Undertiden brugtes ogsaa
Skindkjortler, endog de saakaldte Vargstakke eller Ulveskindspelse. Alle
disse Forsvarsvaaben kaldte man tilsammen Klis, i eldre Tider ogsaa, som det
synes, 8»lvi eller «cirvi, (angels. 861,ru), og det var charakteristisk for den
germaniffe Stamme i det Hele taget, at give hvert enkelt Vaaben et sær
egent Navn.
Vore Forfcrdre kempede sjelden eller aldrig til Hest. Dette var deri
mod ikke saa sjeldent blandt Tydskerne og Goterne; derfor finde vi og He
sten som et af dr fornemste Klenodier begravet tilligemed dens Herre i
flere danske, fornemmelig jydske, Grave. Norge var heller ikke synderlig
stikket for Rytteri, der bedre passede for Danmarks og Tydsklands Slet
ter Derimod spiller Sokrigen allerede ide eldste norwne Sagn en
vesentlig Nolle. Endog Guderne tillagde man underbare Skibe, som Odins
eller Freys Skib Skidbladner, der kunde stjle baade over Land og Vand,
og Valders Skib Ringhorne, i hvilket hans Liig blev brendt; paa Skibet
Naglfar, hed det, skulde Istnerne og Riimthusserne i Ragnarskkr komme
sejlende til den store Valplads. Gik end vore Forfedres Sstog ide eld
ste Tider ikke synderlig langt, neppe udenfor Landet selv eller i det Hejeste til
Danmark og Osterssen, saa synes de dog at have veret desto hyppigere. Endog
deres forste Ankomst til Landet var, som allerede ovenfor viist, ester al Ri
melighed steet ssverts; Besettelsen af de vestlige, tidligst befolkede. Kystfyl
ker og Kommunikationen mellem dem kan ligeledes ene have foregaaet ved
Omsejling af Kysterne, Ssen afgav desuden en af vore Forfedres vig
tigste Neringsveje, Sejlads og Ssvesen var derfor fra umindelige Tider
ligesom sammenvoxet med Folkelivet i Norge, og uadskilleligt derfra; Ski
bet var for Nordmanden, hvad Stridsvognen og Stridshesten var for Fast
45) ogsaa om Mstyerne, der uagtet deres ugermaniffe Sprog dog, som han
udtrykkellgt siger, fulgte sveviske (hos ham nordtydste) Skikke, og i alle Fald
maa have vcrret Goternes ncrrmeste Naboer, at de tilbade Gudernes Moder
(d. e. Fraujo, Freyja, Frigg) og som et Symbol derpaa bar Vildsvine-Skikkel-
ser (ldltNls gprorum), hvilket de holdt for at vcere ligesaagodt som Vaaben
og alt andet Forsvar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
